Krav til landmænd stiger markant

Den nye vandområdeplan vil især ramme husdyrproducenterne hårdt.

Fra efteråret 2024 kigger landbruget formentlig ind i markant højere efterafgrødekrav. Der ligger i den nye vandområdeplan krav om at der skal plantes yderligere 32 procent såkaldt målrettede efterafgrøder oven i de 10,7-14,7 procent lovpligtige efterafgrøder – afhængig af, hvor meget husdyrgødning, man udbringer.

Det betyder, at de bornholmske landmænd får travlt næste år.

Planterådgiver Simon Munk fra Bornholms Landbrug og Fødevarer forklarer hvorfor:

– Fra 2024 skal vi have flere målrettede efterafgrøder i bornholmsk landbrugsjord. Det sker som følge af Vandområdeplan 3, og det betyder for nogles vedkommende en tredobling af efterafgrøder, fra 10-14 procent op til knap 47 procent.

Krav: 400 ton reduktion

Efterafgrøder skal sås senest 20. august og står normalt indtil 20. oktober, afhængig af jordtypen. Afgrødernes rodnet vokser hen over efteråret og optager det kvælstof, der måtte være i jorden, efter at afgrøderne er optaget.

Planen, som har været flere år undervejs, fastsætter, at det bornholmske landbrug skal reducere den årlige kvælstofudledning med 397,5 ton. Af dem skal de 134 ton nås med efterafgrøder, svarende til 32 procent.

Det nye krav er delt op i to dele. Den målrettede reduktion af kvælstofudledningen skal nås inden udgangen af 2027, fortæller Simon Munk.

Efterafgrøder er ifølge Simon Munk et fornuftigt redskab i forhold til at reducere kvælstof. Samtidig begrænser kravet om målrettede efterafgrøder landmændenes valgmuligheder. Det nye krav om, at der skal plantes efterafgrøder på 47 procent af markarealet 20. august generer især de griseproducenter, der gerne vil plante vinterhvede og vinterraps. Vinterhvede og vinterraps reducerer også udledningen af kvælstoffer, men nu kræver myndighederne altså, at det skal være efterafgrøder og at arealet skal tredobles.

Det er en dårlig forretning for landbruget.

Kig heller på vores nabolande

Lars Tolstrup på Ahlegård i Aarsballe er ren planteavler. Han dyrker ærter, vårbyg, vinterbyg, raps, rajgræs og hvede på 350 hektar. Han ser de nye krav som en direkte omkostning for landbruget, og han bekræfter, at især griseproducenterne bliver hårdt ramt.

– Det er værst for husdyrproducenterne. Efterårsafgrøderne tager pladsen fra hvedearealet, og det går ud over foderforsyningen. Så skal de til at importere, og det vil man helst undgå, især når man har jorden selv, siger Lars Tolstrup.

Landbruget på Bornholm rammes ifølge Lars Tolstrup ekstra hårdt af kravet om målrettede efterafgrøder.

– Det er en omkostning vi ikke får hjem. Tidligere gik vi fri, fordi vi ligger i Østersøen, men nu slår man hele Danmark over en kam. Man skulle hellere kigge på udledningen fra alle de floder der løber ud i Østersøen fra vores nabolande, siger han.

Vi skal nok nå det

Kravet om målrettede afgrøder er gældende fra 2024. Derfor er landbruget allerede begyndt at tænke det øgede krav til efterafgrøder ind i markplanerne for 2024 og 2025, fortæller Simon Munk.

– Vi skal nok få sået de efterafgrøder. Men de bornholmske landmænd får ekstra travlt i høsten de kommende år. Det er de samme maskiner, der bruges til såning af vinterafgrøder og efterafgrøder. De skal bare køre hurtigere, siger Simon Munk.