Scott Hollingsworth forklarer de fremmødte, at prisen er en samfundspris snarere end en arkitekturpris, fordi det handler om bæredygtigt byggeri. Foto: Torben Østergaard Møller
Også dengang modtog hotellet faktisk prisen som Årets Byggeri i kategorien "Erhverv", som den nye værelsesfløj med tilnavnet GSH 2.0 altså nu har sikret hotellet endnu en omgang anerkendelse for.
I en pressemeddelelse siger Trine Richter:
– Jeg er utroligt glad og taknemmelig for, at vi igen modtager prisen. GSH modtog nemlig også prisen i 2015, da GSH 1.0 stod færdigt. Nu får vi den for den nye værelsesfløj, som er bygget af træ. Det er helt unikt, at samme bygherre modtager prisen to gange. Hele grundideen med Hotel GSH, Green Solution House var, og er fortsat at være frontløbere inden for bæredygtigt byggeri. Det har helt fra ideen om GSH blev født i 2007 været en hjørnestenene i forretningsgrundlaget for GSH.
– Byggeriet skulle være med til at tiltrække gæster fra hele verden. Den vision var ambitiøs, men det er lykkedes. Alene i år har GSH haft besøg af delegationer fra Japan, USA, Tyskland, Holland, Sverige og Italien, som alle har ønsket at se og høre om GSH. At modtage prisen for Årets Byggeri er en national anerkendelse, som vil gavne os fremadrettet og tiltrække endnu flere erhvervsgæster til GSH – til gavn for Bornholm Hotels og Bornholm.