Her kommer alle, der leder efter en kop kaffe i januar

I boghandlen Olivarius kan man købe en kop kaffe og en bog året rundt. Der er stille i butikken en tirsdag formiddag i januar, men over et år udligner det sig, fortæller indehaver Tina Larsen.

Det er koldt og decideret januar-agtigt i Svaneke by en tirsdag formiddag i denne årets første og indtil videre ubetinget længste måned.

Hvor både turister, lokale og alt der imellem om sommeren flokkes på Torvet, ved bageren og ved byens iskiosker, så er der ikke mange valgmuligheder, hvis man ønsker at sidde lunt og godt med en kop kaffe et sted i byen.

Der er dog et enkelt bord og behagelige siddepladser i den lille boghandel Olivarius på Helgolandsgade. Her fylder de specialbyggede bogreoler godt op i det lille rum med højt til loftet, og der er både espressokaffe og boganmeldelser på menuen. Sidstnævnte sågar kvit og frit.

Her huserer boghandler Tina Larsen. Det har hun efterhånden gjort i fire år, og det går faktisk forbavsende fint, oplyser hun, da Tidende stikker hovedet ind i hulen.

– Jeg får ros af min revisor, og det er vigtigt, for jeg skal leve af det, og det gør jeg, så der er ikke noget at klage over.

Det er dog ikke den stille vintermåneds sparsomme indtjening, der får revisoren til at klappe i hænderne.

– Men for mig er det ikke et spørgsmål, om en forretning har åbent hele året. Selvfølgelig er den det, og det kan så være en stikpille til alle dem, der ikke holder åbent hele året. Det bider sig selv i halen, for hvis der ikke er åbne butikker, så kan folk heller ikke handle lokalt, selvom de måske gerne ville.

Hun føler sig på ingen måde fristet til at tage en god lang ferie i januar og februar, som flere af øens erhvervsdrivende ellers nyder godt af.

Når der er stille i butikken, sidder Tina Larsen gerne med en bog i sofaen, hvis der da ikke er regnskaber eller andre småkedelige ting, der skal klares. Foto: Sarah Thun Kristensen

Mange køber bøger

De bornholmske aktiviteters vinterhi vender vi imidlertid tilbage til lidt senere, for det er en sag, der ligger Tina Larsen på hjerte, men først skal vi runde hverdagen i butikken - i solskin og snevejr.

Der er mange erfaringer, man som boghandler kan tage med fra et par årtier i en boghandel i København, men der er stor forskel på hovedstaden og Svaneke. Det er nemlig slet ikke nogen selvfølge, at man kan holde en lille bitte boghandel kørende i en by med omkring 1.000 indbyggere.

– Men jeg er sådan indrettet, at når jeg gør noget, så tror jeg på det, og så arbejder jeg fuldt ud på det. Så jeg tænker slet ikke, det er en mulighed, at det ikke skulle gå. Jeg kaster mig helhjertet ind i det, og det har nok også en underliggende psykologisk virkning, for hvis man ikke selv tror på det, kan det også være vanskeligt for andre, forklarer hun.

Der er efterhånden mange, der har opdaget Tina Larsens lille perle, og når gæsterne køber en kop kaffe og sidder med den i sofaen, bliver de gerne inspireret af bøgerne i de luftige opsætninger på hylderne.

Her kæmper farverige forsidebilleder, fængende titler og kunstfærdige indbindinger nemlig om opmærksomheden, og den udsigt fører ofte et køb med sig.

– Om sommeren er her travlt, og der kommer mange, jeg ikke kender så godt, men der er også folk ovrefra der kommer tilbage år efter år, fortæller hun.

Nogen kigger ind af nysgerrighed, men der er også mange, der forstår, at en boghandel ikke kan løbe rundt uden salg.

– Jeg synes, der er en tiltagende bevidsthed om, at hvis man synes, det er sjovt at komme og kigge her, så må man også være med til at holde hånden under og støtte foretagendet, ikke.

Og faktisk sker det usandsynlig sjældent, at folk giver udtryk for, at de hellere vil købe bøgerne billigere på nettet.

– Hvis det sker, har jeg næsten heller ingen kommentarer. Så trækker jeg bare på skuldrene og tænker, at så må du nok bare købe den der.

– Men så er det ud, ler hun.

Lykkeligvis sker det som sagt sjældent. Det hænder sågar, at folk betaler vel vidende, at bøgerne kan erhverves billigere andre steder.

– Men så får de i stedet en lækker oplevelse. Det er ikke fordi, man giver noget ekstra, for jeg tager bare den pris, der er defineret af forlaget. Men vi har jo frie priser, så derfor kan store foretagender købe stort ind og sælge til halv pris - hvilket dybest set er fuldstændig undergravende for alting, mener hun.

Ingen dubletter på hylden

Tina Larsen køber ikke stort ind. Der er næsten ingen dubletter på hylderne i Olivarius, der er heller ikke noget lager, og når en bog først er solgt, er det ikke givet, at den kommer tilbage på hylden.

Hun bestiller gerne spændende og anderledes bøger fra små forlag, og når der udkommer noget spændende, hun har lyst til at sælge, køber hun bare en enkelt bog.

Nogle gange køber hun dog også bøger, der er udgivet for flere år siden og som ikke længere kan findes i de store boghandler, hvor man er mere afhængig af at kunne sende overskudsbøger tilbage til forlaget.

– Jeg tager det bedste inden for hver kategori uden at fylde for meget op, for hvis man putter for meget ind, kommer det hele til at stå med ryggen til. Det er ærgerligt, for der er mange bøger, som ser interessante ud, når man kan se hele bogen, forklarer hun.

Hun er sjældent i tvivl om, hvad der skal bestilles hjem, særligt fordi hun ikke som sådan går op i, hvad der sælger.

– Så skulle jeg have rigtig mange krimier og sådan noget, men her er kun mig, og jeg har ingen ansatte, så jeg kan styre min økonomi, og jeg har ikke lyst til at bestille en stabel bøger, bare fordi jeg ved, de kan sælges. Det er ikke det, der driver mig.

Hun sender heller ikke usolgte eksemplarer tilbage til forlaget, for hun køber kun bøger hjem, hun selv vil have stående, hvis de ikke bliver solgt.

– Så vil jeg selv læse dem, og det kan jeg gøre, fordi jeg kun har en af hver.

Oprindeligt ønskede Tina Larsen at man skulle kunne købe et glas portvin i boghandlen, men ansøgningen om alkoholbevilling blev afvist, og selvom der nu er gået to år siden hun klagede over afgørelsen, så har hun ikke fået et svar. Foto: Sarah Thun Kristensen

Boghandel med kaffe

Om vinteren er der lige så stille og roligt, som der er travlt om sommeren. Her kigger de lokale forbi, og mange af dem er nogen, Tina Larsen kender.

– Alle dem, der bare leder efter en kop god kaffe, de kommer her, for her i Svaneke er det kun mig, der holder åbent sådan en tirsdag i januar. Selv Bryghuset har lukket i en periode til den årlige rengøring, så tirsdag og onsdag er det bare mig.

Om vinteren er kaffen altså det helt store trækplaster, og ved det lille blå bord, som er placeret centralt i lokalet kan de lokale eller besøgende i området snildt få tiden til at gå med at snakke, hygge og drikke kaffe.

Man kan ikke booke et bord, ligesom man ikke kan være sikker på at sidde for sig selv i fred og ro, for der er bare det ene bord, de besøgende må deles om.

– Vi kan som regel mingelere det, så der er plads til alle, og så snart det bliver godt vejr, kan man også sidde udenfor, fortæller boghandleren, som ikke har tænkt sig at gøre noget for at skabe mere plads til caféhygge.

– Jeg er en boghandel med kaffe, og ikke en café med bøger, understreger Tina Larsen.

Og måske netop fordi det ikke er en café, så opstår der mange samtaler mellem mennesker, som ikke kender hinanden, og når lokale såvel som besøgende lægger vejen forbi for at vende verdenssituationen, oplever indehaveren, at hun bliver rigere.

– Jeg har selvfølgelig den forretningsmæssige tilgang, men derfor er det alligevel mit netværk, og der er en del af dem, der er mine venner, så jeg engagerer mig helt naturligt i snakken, fortæller hun.

Vigtigt med mødesteder

Tina Larsen mener, at det er vigtigt med mødesteder, så man kan tale med folk og få det hun kalder 'åndelig føde'.

Netop derfor har hun også et stort hjerte for byens evigt lukningstruede bibliotek, som også har helårsåbent.

– Det er vejen mod afgrunden, hvis man fjerner de steder, hvor folk mødes, og hvor der er noget indhold. Det er vigtigt, at vi ikke bare sidder inde bag persiennerne, for så dør byerne - og det er kedeligt.

Og så er vi altså tilbage ved de vinteråbne butikker, for selvom boghandleren udmærket er klar over, hun ikke kan forvente noget af andre, så håber hun, at hun med sit valg om at holde åbent året rundt kan inspirere andre og være med til at sætte en bevægelse i gang, der giver mere liv i byerne året rundt.

– Det kræver bare, at nogen investerer deres tid, deres penge eller noget engagement.

– Men det kommer selvfølgelig an på, hvad der driver folk, for hvis det er at tjene så mange penge som muligt, så kan man måske godt sige, at det ikke kan betale sig at holde åbent om vinteren. Så efterlyser jeg lidt samfundssind; at man tænker over, hvad det er for en verden, man gerne vil have.

Det er nemlig ganske vanskeligt at ændre på hele verdenssituationen, men boghandleren pointerer, at alle har mulighed for at påvirke verden med de små valg, der træffes i hverdagen.

– Jeg synes ikke, man kun skal holde åbent i de måneder, hvor man tjener kassen. Hos mig udligner det sig over et år, og jeg lever af det - måske lidt nøjsomt, men jeg har en virkelig dejlig arbejdsplads og en stor rigdom i alt muligt andet.