Men også Saildrone, en amerikansk virksomhed, har for nylig sat fire droner i vandet, som skal holde øje med trusler mod kritisk infrastruktur på havets bund, har TV 2 Bornholm tidligere skrevet.
Så allerede nu begynder dronerne at være tilstede i Østersøen, og både Odense Robotics og Teknologisk Institut er i kontakt med virksomheder, som synes, det kunne være et interessant at deltage i projektet. Her lyder det, at der allerede er en del virksomheder, som er meldt positivt tilbage på, at det er interessant.
– Så kan man også sige, at dem, der har givet en positivt tilkendegivelse, siger ja til Bornholm. Det er det vigtigste lige nu. Vi ved ikke præcist, hvad det bliver. Om det er med kommercielle ydelser til vindmøller, skibe, havbund. Men her er det så vigtigt at sige, at det ikke er noget, der handler om krigsdroner - det kommer det ikke til. Det er ikke derfor, at der er blevet tegnet på projektet i snart et år. Så det har intet med situationen med Rusland at gøre - det er opstået af energiøen, fortæller Lene Grønning, der er centerchef for Idé og Vækst på Teknologisk Institut.
– Så det handler også om, at vi ønsker os en helt masse små og mellemstore virksomheder, skaffe interessetilkendegivelser og hvad det er for en slags kunder, der skal bruge de her services og produkter. Og på Bornholm giver det mening, at det skal være Offshore vind, men der kan sagtens komme meget mere på, fortæller hun yderligere.
Kunderne er netop det, som et projekt også kan strande ved. For der skal være interesse for projektet blandt aftagerne.