Danish Crown dømt for vildledende markedsføring

Danish Crown dømt for vildledende markedsføring
Danish Crowns slagteri i Rønne. Arkivfoto: Berit Hvassum
NOTITS | 1. MAR 2024 • 10:23
Af:
Ritzau
NOTITS
1. MAR 2024 • 10:23

Mærkatet "Klimakontrolleret gris" på svinekødspakker var i strid med markedsføringsloven, afgør landsret.

Det var vildledende markedsføring, da Danish Crown i 2020 satte mærkater med betegnelsen "Klimakontrolleret gris" på pakker med svinekød.

Det har Vestre Landsret fredag afgjort i en sag, der er blevet betegnet som retningsgivende for, hvordan virksomheder må markedsføre grønne budskaber.

Dansk Vegetarisk Forening og Klimabevægelsen i Danmark havde anlagt sagen mod Danish Crown på baggrund af en markedsføringskampagne i 2020.

Her indgik også udsagnet "Dansk gris er mere klimavenlig, end du tror". Sagsøgerne mente også, at det udsagn var over stregen i forhold til markedsføringsloven.

Men her nåede landsretten frem til, at sidstnævnte udsagn var inden for lovens rammer.

 

 

FÅ ABONNEMENT