Direktøren ønsker derfor at appellere til at der kommer styr på sagerne, så alle kan glæde sig til Folkemødet og have ro i maven. Det har hun heldigvis for langt størstedelen af de bornholmske feriehuse.
– Vores oplevelse er, at vores feriehusudlejere generelt har styr på det, så vi håber, at denne her situation kan blive løst, så vi ikke risikerer, at nogen oplever, at de ikke har det, de faktisk troede, de havde booket, for det er ikke en god, fair oplevelse for nogen. Det er ikke godt for ejerne af huset, det er heller ikke godt for lejer, og det er jo heller ikke godt for udlejningsbureauets renommé.
Hun mener at alle aktører på Bornholm er afhængige af hinanden, og at ingen er tjent med den nuværende situation.
– Vi er jo alle i samme båd, kan man sige. Så jeg håber, at der bliver kigget ind i det her, og at der bliver taget en hånd om det, understreger Gitte Tvilling.
Tidende har sendt flere mails til Dancenter, hvor vi har spurgt, hvordan det kan være, at man kan booke sommerhuse på deres hjemmeside, som bureauet slet ikke har råderetten over, ligesom vi har spurgt, hvad de gæster skal gøre, som har booket et sommerhus, som Dancenter ikke kan levere, i en uge med tårnhøj belægning over hele Bornholm.