KØB ABONNEMENT
ERHVERV / Torsdag 13. november 2025 • 11:07

Byens gamle brugs er til salg

Byens gamle brugs er til salg
Rønnevej 54 husede først Olskers brugs og siden en antikforretning. Ejendommen omfatter hovedhuset, en garagebygning og en lagerbygning. Foto: HomeF
Journalist

Olsker Antiks to ejendomme er kommet til salg hos Home.

En måned er der gået, siden kunder for sidste gang kunne gå på opdagelse i Olsker Antiks samling af ting og sager og købe dem. Nu er ejendommene på Rønnevej i Olsker til salg hos mæglerkæden Home.

Som numrene viser, ligger Rønnevej 39B og Rønnevej 54 på hver sin side af vejen, og begge beskrives som ejendomme med mange muligheder.

39B er den adresse, hvor der blev holdt ophørsudsalg og afsluttende loppemarked for en måned siden. Ejendommen har en størrelse på 428 kvadratmeter, hvilket ifølge salgsopstillingen giver plads til både erhverv og ideer, om det så er butik, lager, værksted eller noget helt fjerde. Kvadratmeterne fordeler sig over to etager med blandt andet butikslokaler og lagerrum i stueetagen.

For en m&aring;ned siden holdt Olsker Antik &aring;bent for sidste gang. Nu er R&oslash;nnevej 39B til salg hos Home. Foto: Home<br><br>
For en måned siden holdt Olsker Antik åbent for sidste gang. Nu er Rønnevej 39B til salg hos Home. Foto: Home

Skråt overfor finder man nummer 54, som var Olskers brugs fra 1912 og frem til 1988 og efterfølgende blev brugt til antikbutik. Home beskriver ejendommen som en villa på 136 kvadratmeter med plads til både bolig og erhverv. Hovedhuset består af to etager med både butiks- og beboelseslokaler, og der er også en garagebygning med værksted og lagerrum samt en lagerbygning.

De to ejendomme er til salg for henholdsvis 495.000 og 695.000 kroner.

S&aring;dan s&aring; det ud, da Olsker Antik holdt &aring;bent for sidste gang i oktober. Foto Sarah Thun Kristensen
Sådan så det ud, da Olsker Antik holdt åbent for sidste gang i oktober. Foto Sarah Thun Kristensen


Følg debatten på facebook!






FÅ ABONNEMENT