'Vi voksne kan også være bange'

Selv tror jeg personligt på, at vi mennesker finder løsninger, som vi i øvrigt altid har gjort igennem svære perioder i livet.

Vi mennesker har vel altid været bekymret over tidens tand, hvor bringer den os hen? Vi har lært igennem historien, at der er opgangsstider og det modsatte. Der har været krige. De har selvsagt været modbydelige. Vi har gjort forfærdelige ting mod hinanden i krigssituationer, som vi bagefter forfærdes over. Ufattelig nederdrægtig ondskab overfor hinanden har fundet sted. Hvordan kunne vi??

Vi spiller filmen og historien om og om igen. Og til alle tider vil den forblive på nethinden som et uforståeligt mareridt, som vi har svært ved at tro, at vi engang har oplevet – eventuelt deltaget i. Nogen mere end andre!

Vi har fra tid til anden været ved at falde i den fordærvede, amoralske mudderpøl, hvor vi fik bekræftet bange anelser om det onde i mennesket, selvom vi jo også godt inderst inde ved, at mennesket kan være hjertensgodt i sind og tanke.

Ja, vi har nogen gange været ved at miste troen på det gode i mennesket. Vi har stundom tvivlet på menneskets gode vilje, når der foregik uhyrlige grusomheder.

Det er forståeligt, at vi som mennesker nogen gange har været ved at miste selvrespekten og troen på det gode i mennesket.

Men mennesket rummer begge sider – dels afhængig af: enten selvoptagne, narcissistiske psykopatiske ledere, terrorregimer – eller tværtom de gode demokratiske åndskræfter, hvor stærke kvinder som mænd med sunde livsduelige tanker om alles ve og vel – har været deres adelsmærke ridset ind i rygraden.

Kærlig opvækst i barnets liv er forudsætningen for, at de, som voksne fuldgyldige borgere, bliver i stand til at videreføre det retfærdige og ansvarlige samfund, som vi kender i dag i Vesten. Samfund med sund folkeånd. At de bliver sociale og på kærlig vis naturligt tager sig af hinanden.

Men mange voksne er i dag bekymrede for jordklodens tilstand og fremtid og med rette. Der er klimaet, der skranter. Der er forurening forbundet med vores konstante krav om mere vækst, om mere forbrug. Verden bløder!

Men hvor går børnene hen med alle deres tanker? Hvor går mine egne børnebørn her på Bornholm hen? Forhåbentlig til deres gode forstående forældre. Børn kan jo ikke undgå at få nys om al det dårlige nyt, der snakkes om alle vegne – i medierne etc.

Jeg har ikke noget klart svar. Kun ét: vær ærlig og prøv på bedste beskub at forklare dem sammenhænge.

Selv tror jeg personligt på, at vi mennesker finder løsninger, som vi i øvrigt altid har gjort igennem svære perioder i livet.

Jeg vil slutte af med et lille uddrag af Bjarne Jess Hansens sang fra 2016, som nu har fået fornyet aktualitet:

“Vi voksne kan også være bange – og synge lange bange sange.

Der er så meget man skal passe på, jeg har jo dig, som jeg skal passe på.”