Ja, vi har nogen gange været ved at miste troen på det gode i mennesket. Vi har stundom tvivlet på menneskets gode vilje, når der foregik uhyrlige grusomheder.
Det er forståeligt, at vi som mennesker nogen gange har været ved at miste selvrespekten og troen på det gode i mennesket.
Men mennesket rummer begge sider – dels afhængig af: enten selvoptagne, narcissistiske psykopatiske ledere, terrorregimer – eller tværtom de gode demokratiske åndskræfter, hvor stærke kvinder som mænd med sunde livsduelige tanker om alles ve og vel – har været deres adelsmærke ridset ind i rygraden.
Kærlig opvækst i barnets liv er forudsætningen for, at de, som voksne fuldgyldige borgere, bliver i stand til at videreføre det retfærdige og ansvarlige samfund, som vi kender i dag i Vesten. Samfund med sund folkeånd. At de bliver sociale og på kærlig vis naturligt tager sig af hinanden.
Men mange voksne er i dag bekymrede for jordklodens tilstand og fremtid og med rette. Der er klimaet, der skranter. Der er forurening forbundet med vores konstante krav om mere vækst, om mere forbrug. Verden bløder!