Søren Pind: 'Hvorfor i alverdens riger og lande skal løndannelse være et politisk anliggende?'

Så er strejken overstået. Listen over udskudte operationer er lang. Utallige er de mennesker, der lider under den strejke, der blev iværksat fordi sygeplejerskerne skulle have mere – uden hensyntagen til for eksempel de selvstændige erhvervsdrivende der mistede meget, nogle alt, under coronakrisen.

Sygeplejerskerne er samtidigt utilfredse. De har reelt intet fået ud af at tømme strejkekassen. Det sædvanlige heppekort fra venstrefløjen, der kun går ind for den danske model, når den gør det, de siger, stod taktfast og råbte og skreg med. Og nu er den ny leder – endnu en af de stereotyper, vi har set Enhedslisten fylde æteren med – sur. Men lige lidt hjælper det. Så afmægtige patienter, utilfredse sygeplejersker og en sur Enhedslistedame.

Man må oven i undre sig: To gange har den nuværende formand for sygeplejerskerne anbefalet sine medlemmer af stemme ja til en overenskomst. To gange er hun blevet stemt ned. Men sørme om ikke hun med ildhu kaster sig ind i strejken. Og forsvarer det selvsamme, hun før var imod. Den form for troværdighed har intet med ordet at gøre.

Der er begået mange synder i denne sag. En af de værre er, at man vil politisere lønnen. Man bliver så træt af, at det danske sundhedsvæsen ligger i offentligt regi. Hvorfor i al verdens riger og lande skal løndannelse være et politisk anliggende?

Det er en kedelig baggrund af konstatere på, at alt dette i virkeligheden er, hvad der er galt med det danske sundhedssystem. Alting handler om politik – fremfor patient. System fremfor menneske.

Tænk hvis sygeplejerskerne havde været privat ansatte: Så havde der været en diskussion mellem arbejdstager og arbejdsgiver. Tjente sygeplejerskerne deres penge hjem og mere til, var det blevet til en lønstigning. Hvis ikke, så ingenting. Og vi var sluppet for at det bøvl, al den snak, alt den larm.

Man kan overføre alt dette til den daglige drift af hospitalsafdelingerne. Altid spiller politik en rolle. Altid skal det næste lag og det næste og det næste – mange lag mellem den menige medarbejder og det øverste politiske niveau – høres, før der sker noget, før der træffes en beslutning, før man faktisk gør noget ved det, det egentlig handler om: Gør folk raske.

Tror da pokker, man synes, man har så travlt, når man skal rende fra nutidens Herodes til nutidens Pilatus for at få lov til at passe sit arbejde.

Jeg er træt af, at sygeplejerskernes løn er et politisk anliggende. Jeg er træt af, at det at blive rask er et politisk anliggende. Jeg er træt af bureaukratiet og den lukkede kultur i sundhedsvæsnet. Jeg vil egentligt bare have, at høj som lav kan få en ordentlig, hurtig behandling uden silotænkning og bureaukrati – eller nepotisme. Vi er et langt stykke fra det. Hvad strejken i det offentlige sundhedsvæsen desværre kun alt for godt har illustreret. Til ingen som helt nytte. Bare udskudte operationer og sure mennesker. Fri mig.

Søren Pind

Skriver hver anden lørdag Pinds perspektiv på tidende.dk.

Den tidligere Venstre-politiker er i dag arbejdende bestyrelsesformand i firmaet Danish Cyber Defence, der bekæmper cyberkriminalitet.

Han har tidligere været justitsminister samt uddannelses- og forskningsminister i Lars Løkke Rasmussens regeringer.

Han er født i 1969, som søn af Torben og Jytte Pind, der i dag bor i Bølshavn.