Skovbadning er ikke til grin

Lad os få mindre latterliggørelse. Og meget mere skov og respekt for vores medmennesker.

Der blev fniset og grinet lidt i krogene, da skovbadning kom på dagsordenen på den afgående kommunalbestyrelses sidste møde i december. Måske fordi ordet lyder fremmed. Måske fordi vi som bornholmere gerne vil have benene solidt plantet på jorden – også når nye idéer melder sig.

Når man hører ordet skovbadning, tænker mange måske, om folk ikke bare kan kramme træer i hvilken som helst skov, eller om kommunen ikke har vigtigere ting at bruge tiden på. Men skovbadning er et fagligt funderet koncept, hvor ophold i skovens sanselige miljø bruges bevidst til at skabe ro i krop og nervesystem.

Det er helt legitimt at være skeptisk. Men lad os også anerkende, at nogle mennesker faktisk har gavn af netop denne tilgang. Lad os rumme det i stedet for at fnise ad det.

Kommunalbestyrelsesmedlem Torben Kofoed Ager skrev i et debatindlæg i Tidende, at han ærgrede sig over ikke at have taget ordet under mødet, fordi det var "ærgerligt at opleve, hvordan projektet i min opfattelse til tider nærmest blev gjort til grin".

Torben Ager kender baggrunden for skovbadning gennem sit arbejde med mennesker. Han ved, at naturen kan have en reel og dokumenteret effekt på et presset nervesystem – ikke som mirakelkur, men som et seriøst redskab.

Derfor er det værd at stoppe op, når gode initiativer mødes med ironi. Ikke fordi vi alle skal mene det samme, men fordi tonen betyder noget. Når vi gør grin med tilbud, som nogle mennesker har brug for, risikerer vi at gøre grin med dem, der kæmper.

Vi lever i en tid med mistrivsel. Med stress, ensomhed og mentale belastninger, som fylder mere i mange menneskers liv. I den virkelighed er vi nødt til at tage alle seriøse redskaber alvorligt.

En skovbadeskov løser selvfølgelig ikke alt. Men den er et signal. Om respekt for faglighed. Om nysgerrighed frem for hån. Og om modet til at give plads til løsninger, der tager mennesker alvorligt – i stedet for at grine ad dem.