Sidestil elnettet med motorvejsnettet

Det er totalt grotesk og voldsomt provokerende, at man her i landet på den ene side skryder over, at 'vi er ledende i verden med hensyn til grøn omstilling' samtidig med, at man er håbløst gammeldags tænkende og knægter ethvert bidragede initiativ til denne omstilling fra borgerne.

De seneste dages uhyrligheder med hensyn til bureaukratisk bøvl, når den ene eller anden enhed i samfundet vil opsætte solceller, er kun det sidste af utallige absurde situationer, der opstår af en simpel grund: At nogen skal betale for at transportere el, og vi skal vide, hvem det er, fordi der er nogen, der skal lave profit på det – læs f.eks. Trefor. Men denne model er en stor misforståelse.

Hvad nu hvis transporten ligestillet med motorvejsnettet i princippet ville være gratis? Vel er det ikke i virkeligheden gratis at anvende motorvejene, al den stund at vi alle betaler til det gennem skatten, men vi kan anvende det efter behov, efter den solidariske model, hvor man ikke skal gøre rede for, hvor ofte man anvender det, og hvor mange kilometer man kører. Motorvejsnettet er der og bliver vedligeholdt efter behov, via arbejdskontrakter fra det offentlige til det private erhverv. Og den eneste bureaukratiske side, der er af det, er den teknisk fokuserede, der har til opgave at sørge for, at det virker.

Den nyudklækkede klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagård med fortid i Energinet, hvor han heller ikke har bidraget synderligt til fornyet tænkning, synes på dr.dk i dag stadig ikke at være i stand til at tænke ud af boksen. Og det er uklædeligt, at hans konklusion er, at kommunerne bare vil være fri for at betale afgift. Det siger måske allermest om hr. Aagårds måde at tænke på…

Det helt store problem, som de fleste efterhånden kan se – selvom man gør sit yderste fra officielt hold for at give så komplicerede og tågede forklaringer, at ingen kan følge dem, er, at vi arbejder med en forretningsmodel, som er blevet overhalet af udviklingen.

Man kan kun tænke i de vanlige cirkler, hvor borgernes initiativer i princippet straffes, og lysten til at være konstruktiv stækkes totalt, mens man i vores nabolande ikke har noget problem med både borgerinvolvering og overskudsdeling (Holland: Borgerne er medejere af lokale vindmøller og overskud går tilbage til lokalsamfundet til forbedring af f.eks. lokale institutioner og faciliteter), eller lokale producenter med store solcelleflader kan sælge til naboerne (Tyskland og Østrig).

Det er totalt grotesk og voldsomt provokerende, at man her i landet på den ene side skryder over, at 'vi er ledende i verden med hensyn til grøn omstilling' samtidig med, at man er håbløst gammeldags tænkende og knægter ethvert bidragede initiativ til denne omstilling fra borgerne.

Hvis man endelig tillader noget, skal man nok sørge for at tage så meget af det økonomiske incitament ud af det, at den enkelte simpelthen ikke orker dette endeløse danske velfærdsbureaukrati og afgiftshelvede.

Og endelig i forhold til Trefors selvretfærdiggørelse af voldsomme tarifstigninger: Hvor logisk er det fra nu af helt at adskille den nye energiø fra det eksisterende el-net? Måske nogen kan forklare det, og ligeledes hvorfor Trefor ikke overhovedet nævner det aspekt på noget sted...

Danskerne er pragmatiske – måske mere pragmatiske end de fleste – men pragmatismen dræbes på det offentlige plan af kassetænkning i skatteprovenuets og afgifternes hellige navn – altid.

Hvis man træffer den fantastiske beslutning at gøre elnettet til en del af statens infrastruktur, har man for alvor frisat den grønne omstilling og åbnet for den brede kreativitet og fornyelsestrang, der eksisterer i markedet. Så vil markedet for alvor komme til sin ret, og det prisværdige i at investere privat i 100.000-200.000 kroner i solceller på taget ville igen blive meningsfuldt.