Nu er der altså brug for en borgmester

Det er ved at køre af sporet

Når man følger med i den højst besynderlige håndtering af de problemer, der beskrives i Myndighedsforvaltningen hos Familie- og Voksenindsatser, så må man da se krystalklart, at tingene er ved at løbe helt af sporet.

Udvalgsformanden melder forvaltningen til Arbejdstilsynet. Hvordan kan det komme så vidt?

Det er i hvert fald en usædvanlig måde at håndtere sagen på.

Som udenforstående kan man jo komme med mange gode og velmente råd – men hvad skal det hjælpe, når sagen er ved at gå i hårdknude.

En borgmester skal gribe ind

Udvalgsformanden har netop adgang til alle de redskaber, der gør, at sagen aldrig skulle være nået dertil, hvor den er nu.

Det er godt nok et tungt ansvar at bære som udvalgsformand – men det skaber en forfærdelig frygt i forvaltningen, når man som politiker lukker ned for dialogen med sin egen forvaltning,

Det hele fastlåses.

Når tingene i et ressortområde fastfryses i dybe konflikter imellem det politiske niveau og de, der skal udføre opgaverne, så har man virkelig brug for, at en borgmester griber ind.

Men indtil nu ser det jo ikke ud til at være den løsning, der er på vej.

Som det ser ud lige nu, så kan det kun gå ud over de mennesker, der har brug for hjælp – endda nogle af de mennesker, der har allermest brug for god, faglig og velfunderet hjælp.

Skræmmende

Er hele dette scenarie en udstilling af manglende politisk kompetence, fejlvurderinger og et område, der alt andet lige er ved at stivne i frygt – hvor det næsten er bedre at gøre ingenting end at risikere at lave fejl.

Det løser jo ingenting.

Det er skræmmende at følge fra sidelinjen og udstiller vel den nuværende kommunalbestyrelse i den grad. At være handlingslammet, når der skal løses store problemer, er ikke vejen frem.

At finde dialogbaserede løsninger er vejen frem – kom nu i gang!