Tidende har afsløret, at den seneste simulering ikke just gik efter bogen, idet rederiet insisterede på kun at sejle på én måde i havnen. Det gav Bornholmslinjen det resultat, der blev præsenteret i august, hvor rederiet proklamerede, at havneudvidelsen gav større risiko for aflysninger ved blæst.
Siden har rederiets direktør over for TV2 Bornholm på det nærmeste afvist, at en ny simulering kan vise et andet resultat, og derfor er der altså brug for, at det er nogle mennesker, vi kan stole 100 procent på, som varetager opgaven.
Tænk nu, hvis det er rigtigt, at Rønne Havn er blevet formet sådan, at det ikke er muligt at sejle forsvarligt i den, når det blæser – så er vi jo ude i en skandale for vores samfund.
Derfor må der pålidelige, eksterne øjne på sagen, for vi fortjener vished.
Indtil da er der selvfølgelig ingen vej udenom for Bornholmslinjen: I må sejle videre i henhold til jeres kontrakt.