Når midten rykker, vinder yderfløjen

Morten Messerschmidt står stærkere, mens Socialdemokratiet og Venstre rykker mod en strammere kurs.

Morten Messerschmidt og Dansk Folkepartis seneste fremgang kan ses som en konsekvens af, at de to store blokke har rykket sig mod en skrappere udlændingepolitik og dermed normaliseret den retorik, som DF har stået for i årtier.

Socialdemokratiet har i de seneste år nærmet sig Dansk Folkepartis linje i spørgsmålet om udlændinge.

Det har været synligt i partiets kommunikation på sociale medier og i dets udenrigspolitiske alliancer. Da Mette Frederiksen indgik et samarbejde med den italienske premierminister, Giorgia Meloni – leder af Fratelli d'Italia, et parti med rødder i den postfascistiske bevægelse – var det et signal om, at Socialdemokratiet prioriterer migrationspolitisk handlekraft højere end traditionelle ideologiske skel.

Set i et 50-60 års perspektiv ser jeg det som et brud med socialdemokratiske kerneværdier.

Venstres tilbagegang skyldes ikke ét forhold, men sammenhængen med afsløringer af partiets ungdomsorganisation, hvor man ved flere lejligheder har sunget højreekstremistiske sange.

Det har gjort det svært at fastholde et troværdigt, borgerligt-liberalt image. Hertil kommer modstanden mod en effektiv grundvandsbeskyttelse, som har fremstået som erhvervsinteressers sejr over folkesundheden.

Hvor går vi hen?

Når de to traditionelle magtpartier konkurrerer på et felt, der historisk kommer fra yderfløjen, så opstår der et pres på DF, der må differentiere sig ved at gå endnu længere, en kendt mekanisme i polariseret flerpartipolitik.

Udviklingen rejser spørgsmålet om retningen for dansk demokrati. Forslag fra S om at fratage voldelige patienter retten til akut lægehjælp – uanset hvem der fremsætter dem – bryder med grundlæggende lægeetiske principper og med den universelle ret til behandling. Det er den slags forslag, der fortjener langt mere offentlig debat, end de typisk får.

Danmark er allerede blandt de lande i Europa med de strammeste regler for permanent opholdstilladelse og statsborgerskab. Strammes kursen yderligere, så risikerer vi ikke kun at afvise mennesker, der ville have beriget det danske samfund – historien viser også, at restriktive systemer sjældent rammer præcist. De rammer dem, der er lettest at ramme.

Jan Eskildsen er en af Tidendes kommentator. Han har arbejdet indenfor grafisk design, udvikling og anvendelse igennem mange år. Han er endvidere meget aktiv i forskellige sammenhænge i lokalsamfundet Denne gang deler han sin overvejelser over det overståede folketingsvalg