KØB ABONNEMENT
LEDER / DEBAT / 22. OKT • 05:30

Mere plads til grisene – mindre forargelse på tastaturet

Mere plads til grisene – mindre forargelse på tastaturet
Hvis vi som samfund kræver, at landbruget skal levere højere dyrevelfærd og bedre miljøteknologi, bliver vi også nødt til at acceptere, at det kræver nye og mere moderne rammer, lyder det. Arkivfoto: Holger Larsen

Det er svært at kræve bedre forhold for dyrene, hvis man samtidig råber op i protest, når en landmand bygger ud for at give sine grise mere plads.

Vi vil allesammen have bedre dyrevelfærd.

Vi vil have, at pattegrisene er længere hos deres mor, at søerne har mere plads, og at landbruget tager større hensyn til dyr og miljø. Det er et synspunkt, de fleste let kan skrive under på – og som med jævne mellemrum udløser voldsom forargelse i kommentarsporene på de sociale medier.

Men når en lokal landmand rent faktisk forsøger at flytte sit landbrug i netop den retning, er reaktionen påfaldende.

Det har den seneste uge vist i sagen om St. Muregård i Klemensker. Landmand og kommunalbestyrelsesmedlem Brian Kofoed (V) har fået miljøtilladelse til at bygge 3.000 kvadratmeter nye stalde. Det har fået Facebook til at koge over med beskyldninger og sure smileys.

Læser man bag overskrifterne, udstiller sagen dog et dybt uheldigt paradoks. Brian Kofoed har nemlig haft tilladelse til at bygge mere end det tredobbelte og fylde betragteligt flere dyr i staldene. I stedet har han valgt at nedskalere.

De nye kvadratmeter skal ikke fyldes med flere grise, men bruges til at give de eksisterende dyr mere plads, bedre forhold og udskifte gamle, nedslidte stalde med ny, mere miljøvenlig teknologi.

Alligevel mødes initiativet med automatisk skepsis.

Hvis vi som samfund kræver, at landbruget skal levere højere dyrevelfærd og bedre miljøteknologi, bliver vi også nødt til at acceptere, at det kræver nye og mere moderne rammer. Man kan ikke forbedre forholdene for dyrene, hvis man samtidig forbyder landmændene at bygge de stalde, der skal til.

Sagen udstiller også et klassisk dobbeltmoralsk forbrugerparadoks. For mens råbene om bedre dyrevelfærd er høje på de sociale medier, viser køledisken i supermarkederne et helt andet billede. Salget af velfærdsgrise stagnerer, fordi vi i sidste ende ofte vælger det billigste kød, når betalingskortet skal køre igennem.

Man behøver på ingen måde at være ukritisk over for konventionelt svinebrug for at se det ufornuftige i denne sag. Hvis vi ønsker et mere skånsomt og dyrevenligt landbrug, skal vi støtte de initiativer, der reelt rykker udviklingen i den rigtige retning – frem for perlerækken af kritik, hver gang en staldbygning skifter form.



Følg debatten på facebook!






FÅ ABONNEMENT