Manglende tillid til det offentlige

Forståeligt - nogle gange.

Vi oplever desværre i stigende grad manglende tillid til offentlige systemer.

Det gælder både mindre tillid til de offentlige administrationer og mindre tillid til de folkevalgte - og det på trods af, at vi selv har valgt dem.

Det er umiddelbart forståeligt, at befolkningen reagerer negativt, når en præsident i USA benåder sin egen søn, der er anklaget for stofmisbrug og våbenbesiddelse - eller når en nyvalgt præsident besætter ledende poster i regering og administration med personer, der har deltaget aktivt i angrebet på landets senat.

Danmark og Bornholm

I Danmark lever vi i en boble af tro på, at vi er lidt bedre end de andre.

“De andre” er stort set alle med en anden hudfarve end hvid, en anden religion eller anden kulturel baggrund. Men desværre overraskes vi alligevel ikke, når de valgte medlemmer i Folketinget giver sig selv større lønstigninger end andre befolkningsgrupper eller når man fastholder bedre pensionsordninger til sig selv.

Sådanne beslutninger er elementer i den almindelige stigende politikerlede. Tendensen forstærkes når uordentlighed i toppen af statsministeriet udløser lønpræmie i stedet for afskedigelse.

Desværre er mistillid til det offentlige system ikke udelukkende et internationalt eller nationalt problem. Også lokalt høres desværre for ofte om manglende tillid til Bornholms Regionskommunes beslutninger, og man ser ofte hovedrysten over vor kommunalbestyrelse.

Forventninger

Hvad er målestokken for kritikken? Hvad er det vi forventer af vore folkevalgte og den administration, de har ansvaret for? Hvad er det, som man ikke lever op til?

I kommuner i de naturlige vækstområder i Danmark kan en kommunalbestyrelse klare sig ud-mærket ved blot at administrere udviklingen.

I disse områder sker fremskridt af sig selv. Nye aktiviteter opstår på initiativ af større uddannelsessteder og større erhvervsvirksomheder. Derimod i områder uden for de større byer, hvor udviklingen ikke sker af sig selv, er der en særlig forpligtelse for en kommunalbestyrelse til at være udviklingsdynamo. En sådan kommune er Bornholm.

Kommunen som initiativtager

Vi forventer at BRK er initiativtager til nye udviklinger på Bornholm.

Det kan enten være at understøtte nye ideer fra vort erhvervsliv eller at kæmpe for, at statslige myndigheder lægger aktiviteter på Bornholm.

Er det nemt? - formentlig ikke - men det gavner, hvis borgmesteren gør sig til et kendt navn på Christiansborg. Det gavner også, hvis kommunalbestyrelsen i enighed har udarbejdet en plan for hvad det er, at man ønsker af de statslige myndigheder. Det vil gøre det muligt for repræsentanter for de politiske grupper i kommunalbestyrelsen at tale med “deres egne” i Folketinget.

Rent historisk er der flere eksempler på, at metoden virker. Men det forudsætter naturligvis en passende politisk enighed om målet for initiativerne - en enighed mellem vort lokale erhvervsliv, fagbevægelsen, de lokale medlemmer af Folketinget og de politiske partier i kommunalbestyrelsen.

I denne periode har vi kun set en sådan optræden én gang, nemlig om den store vindpark i Østersøen og landanlægget syd for Åkirkeby. Selvom der er tvivl om det langsigtede beskæftigelsesmæssige afkast, så er der i kommunalbestyrelsen den lidt naive forestilling om, at det nemt for eksempel vil kunne skabe en markant udvikling.

Forståelse og forklaring - eller mangel herpå

En anden væsentlig årsag til den lokalt voksende mistillid til vort kommunale system er, hvis man ikke kan forstå, hvorfor politikerne agerer som de gør.

Man behøver ikke nødvendigvis være enig, men der skal være en synlig linje i holdningerne - se for eksempel hvad der skete i forbindelse med den seneste budgetbehandling.

Partierne roste sig selv for den opnåede budgetaftale - en enighed, der varede lige indtil det afsluttende budgetmøde. Uanset om de springende punkter er fornuftige eller ej, så er resultatet, at ikke kun befolkningen nærer tvivl om fremtidige “aftaler” i kommunalbestyrelsen, men også mellem kommunalbestyrelsens medlemmer er der lagt gift for fremtidige aftaler.

Betyder det, at man ikke kan ændre i indgåede aftaler? Jo, det kan man godt, men det forudsætter, at alle aftaleparter er enige.

Endelig er det fuldstændig uforståeligt, at kommunens ledelse ikke fjerner den i mange år hår-deste kritik af kommunen – de lange sagsbehandlingstider. Det gøres ikke med flere medarbejere, men derimod ved at gennemgå og forenkle de procedurer, som selvsamme ledelse formentlig selv har udarbejdet. Alternativt må man kunne få hjælp fra de kommuner, som på dette felt er dygtigere end vi.

42.000 indbyggere - ikke på denne måde

I relation til, at Bornholms kommunalbestyrelse har en opgave i at være initiativtager til at skabe nye og fastholde eksisterende arbejdspladser, har man besluttet den målsætning, at vi skal være 42.000 indbyggere.

Desværre ser vi beslutninger, der peger den modsatte vej - for eksempel, at Beof har etableret nye arbejdspladser i København og ikke på Bornholm. Det er blot det seneste eksempel på en beslutning, der strider mod hensigten om at styrke vort lokalsamfund.

Når man har solgt det bornholmske ledningsnet, solgt Biokraft, Folkemødet har oprettet kontor i København, Bornholms Landbrug har overgivet konsulentopgaverne til en sjællandsk forening, Beofs revisionsopgave er flyttet væk fra Bornholm og den tidligere Glas- og Keramikskolen er blevet en del af det Kongelige Akademi, så handler man i det lange perspektiv imod ønsket om at styrke arbejdspladser på Bornholm.

Den enkelte beslutning i foreninger og kommunalbestyrelse kan måske forklares, men i det lange lys er det kortsigtede betragtninger, der reducerer kompetencerne på Bornholm.

Forklaringen er, at man beskæftiger sig med komplekse problemstillinger, og derfor må man være tilstede i København.

Hvis man godtager dette synspunkt, så er der i den komplekse verden, som vi lever i, ingen grænser for, hvad der skal flyttes fra Bornholm og til København.

Almindelige borgere skal i meget stort omfang benytte sig af moderne kommunikationsmidler. Vi bliver bedt om at bruge nettet i stedet for at møde personligt op på et kontor. Det er fuldstæn-digt uforklarligt, hvorfor dette forhold ikke også gælder dem, der beskæftiger sig med “komplekse problemstillinger”. At ville være til stede i København er udtryk for en ca. 30 år gammel tan-kegang.

Nytårsønske

Mit nytårsønske er en statslig og lokal administration, der i sine handlinger gør sig fortjent til stor tillid blandt os borgere.

Desværre er det nok for meget at ønske, at der vil ske en reel forenkling i den statslige administration. Der er simpelthen for mange skriftskloge i ministerierne, som nok skal sørge for egen beskæftigelse i fremtiden. Samt et Folketing der løser ethvert lille problem med en ny lov.

Derimod kan vi selv på Bornholm skabe et tillidsfuldt politisk og administrativt miljø. De seneste 3 år i valgperioden har gjort, at jeg ikke tror på, at det er muligt at ændre situationen nu inden valget i efteråret 2025.

Men de personer, der stiller sig til rådighed for det politiske arbejde i den kommende valgperiode, har en stor opgave i at opbygge et tillidsfuldt samarbejde mellem borger og de offentlige kommunale myndigheder.

Den nye borgmester bliver leder af en gruppe valgte politikere. Det er noget andet end at være leder af en erhvervsvirksomhed. Det er borgmesteren, der har det største ansvar for at påvirke miljø og beslutningsgrundlag i kommunalbestyrelsen.

At sidde for bordenden er også en forpligtelse til at udtænke og foreslå hvad der kan skabe udvikling på Bornholm.

Knud Andersen er en af Tidendes faste kommentatorer.

Han er tidligere borgmester og amtsborgmester, og har siddet i et utal af råd og forsamlinger såvel nationalt som internationalt - ofte med fokus på internationalt samarbejde