Leder: Kom i gang med korridoren

Leder: Kom i gang med korridoren
LEDER | NEXØ | ABONNENT | 14. JAN 2022 • 05:30
LEDER | NEXØ | ABONNENT
14. JAN 2022 • 05:30

Det er nødvendigt, at såvel kommunen som staten tager Bornholm alvorligt og får lukket en aftale med svensken.

 

Måske bærer svensken stadig nag fra de bornholmske oprørere Villum Clausen, Poul Anker og Jens Kofoed, der bankede dem og senere lagde navn til færger, der har sejlet til og fra Ystad.

Men passagen gennem Skåne fra Øresundsbroen til færgelejerne i Ystad, korridoren, er så nødvendig for vores danske samfund, at vi skal have dem med.

Siden svensken sidste jul lukkede grænserne og lammede Bornholm, har det stået klart, at Bornholm og Danmark har brug for en korridor, der sikrer tryghed og forsyning til og fra det bornholmske samfund uanset situationen i Sverige i øvrigt.

Opgaven står både på den nye borgmester Jacob Trøsts to do-liste, og den ligger på bordet hos vores bornholmske udenrigsminister Jeppe Kofod (S).

Kofod har haft succes ved seneste nedlukning af de svenske grænser med at få lavet en midlertidig bornholmsk særregel, der giver passage med færge- eller brobillet. Det er en skøn løsning nu og her, men det er desværre ikke nok. Vores samfund har brug for den tryghed, der ligger i en reel aftale med Sverige om en korridor.

Vores bornholmske folketingsmedlem Peter Juel-Jensen (V) har senest bedt transportministeren dele sin viden om situationen. Det tegner desværre ikke lovende. Umiddelbart ligner det, at sagen er sendt videre til Udenrigsministeriet, hvor Jeppe Kofods prioritering er afgørende.

Når svensken ikke bare udsteder en bornholmsk indrejsegaranti, skyldes det nok også, at Danmark heller ikke ønsker at give garanteret adgang til Danmark og dermed Kastrup Lufthavn for Skåne eller hele Sverige. En sådan imødekommelse af svenskernes interessere vil klæde Danmark og gavne Bornholm.

Desværre tegner det ikke til, at Jeppe Kofod stiller op på Bornholm ved det kommende folketingsvalg. Det ville have gjort det lettere for ham at prioritere den stensikre vælgersucces.

Desværre tegner det ikke til, at den bornholmske udenrigsminister stiller op på Bornholm ved det kommende folketingsvalg. Det ville have gjort det lettere for ham at prioritere den stensikre vælgersucces.

Nu må vi håbe på, at vores nye borgmester, Jacob Trøst (C), får succes med skubbe opaven helt ind på Jeppes skrivebord.