Kristendemokraternes visioner for kommunalvalget

Der er muligheder.

Der er brug for et bedre og mere stabilt samarbejde i kommunalbestyrelsen.

Der er brug for at styrke kommunens økonomi.

Der er brug for at styrke familiers og de socialt udsatte gruppers trivsel.

For Kristendemokraterne (KD) hænger disse tre mål sammen: samarbejde, økonomisk ansvarlighed og prioritering af den grundlæggende velfærd.

Hvis jeg bliver valgt

Bliver jeg valgt til kommunalbestyrelsen, så agter jeg at fortsætte den linje, som Bjarne Hartung Kirkegaard har stået for i de 40 år, hvor han har repræsenteret KD.

Det er en linje, hvor vi ud fra vort kristne værdigrundlag kan samarbejde med alle i kommunalbestyrelsen og være med til at formidle et bredt samarbejde hen over midten af bornholmsk politik.

En linje præget af respekt for andres meninger, selv om vi er uenige.

En linje præget af at møde velforberedt, være villig til kompromisser og til at tage ansvar.

En linje præget af at sætte mennesket før systemet, til at prioritere børns og familiers trivsel, de socialt udsatte grupper, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed, samt en udvikling til gavn for hele øen.

Et bedre og mere stabilt samarbejde

KD kan samarbejde med alle partier, både til højre og venstre i bornholmsk politik og uanset hvem der er borgmester.

Det afgørende for os er ikke bogstavkombinationer eller personer, men de mål og prioriteringer, der ligger til grund for samarbejdet.

Det er selvfølgelig ikke ligegyldigt, hvem der er borgmester. For os er det vigtigt med en borgmester, der evner at formidle et bredt samarbejde og være Bornholm en god repræsentant udadtil. Det gælder ikke bare i forhold til regering og folketing, men også i forhold til Regionsråd og internationalt.

Mange vil sikkert spørge om hvem, som vi vil pege på som borgmester. Nogle vil sikkert også mene, vi allerede i valgkampen bør afgive løfter om hvem, det skal være, eller hvem det ikke skal være.

Det er vi slet ikke klar til for nuværende. Dels er KD ikke sat i verden for at føre valgkamp for andre partiers borgmesterkandidater, dels er det afgørende for os de værdier og politiske mål, som en borgmester og et samarbejde skal forpligte sig på.

Økonomien

Der skal bedre styr på kommunens økonomi for uden en bedre økonomi, så kan vi godt glemme alt om vores gode visioner og ønsker for udviklingen på Bornholm.

Vi ønsker en ny tilgang til de årlige budgetforhandlinger, hvor fokus hidtil alt for meget har været på sparekataloger og ansøgninger til statens pulje til særligt vanskeligt stillede kommuner.

KD er tilhænger af et udviklingspartnerskab med Indenrigsministeriet. Det vil skabe et bedre grundlag for flerårige budgetter. Vi er også helt på det rene med, at disse aftaler ikke løser alle problemer, men fortsat vil efterlade behov for at finde et pænt antal millioner kroner for at få kommunens økonomi i balance.

Balance kan opnås enten ved at drosle ned på udgifterne eller ved at optimere indtægterne.

KD ønsker mere fokus på indtægtssiden - ikke i form af øget skat eller gebyrer, men ved at der til budgetforhandlingerne, sideløbende med et sparekatalog, og fremlægges et katalog af indtægtsmuligheder.

Det gælder både i forhold til anlæg og drift.

Flerårlige budgetter

Det giver rigtig god mening netop ved flerårig budgetplanlægning.

En forøgelse af indtægterne forudsætter nemlig ofte en forudgående investering, for eksempel nedbringelse af sygefravær, af ventelister og hvis den eksplosive stigning i antallet af anbragte børn og unge skal modvirkes.

Med et indtægtskatalog skal der beskrives muligheder for ekstern finansiering, for eksempel til ønskede kommunale investeringer i grøn omstilling (elbusser, LED-gadebelysning, digitalisering med videre) og i diverse kommende reformer inden for ældreområdet og andre velfærdsområder.

Med en mere aktiv erhvervspolitik skal fokus ikke mindst rettes mod de eksisterende bornholmske virksomheder og iværksættere. Der skal investeres i kommunens sagsbehandling indenfor Byg-, Natur-, Miljø- og Planområder, og i forhold til bornholmske virksomheders muligheder i Energiø Bornholm og den grønne omstilling som helhed.

Familierne og de socialt udsatte grupper

Velfungerende familier er det bedste grundlag for, at børn og unge vokser op til positive, ansvarsbevidste voksne.

Alt for mange familier er pressede. Det kan skabe kriser i parforholdet og ramme børnene. Men det betyder ikke, at vi ikke også arbejder for at forbedre singlers forhold.

KD ønsker at fastholde tilbuddet om gratis parrådgivning, og ønsker at give den enkelte familie større frihed i valg af pasningsform. Udover de kommunale pasningstilbud bør kommunen også tilbyde støtte til pasning af egne børn, mens de er små – og mulighed for støtte til privat pasning.

Civilsamfundet

Støtten til de socialt udsatte grupper er en hjertesag for KD.

Det handler for os ikke alene om økonomi, men i lige så høj grad om den betydning, som frivillige og foreningslivet har for trivslen af vore udsatte medborgere: borgere med handicap, patientgrupper, ensomme både blandt unge og ældre, udsatte veteraner (tidligere udsendte i internationale missioner) og deres familier, samt andre udsatte grupper.

Vi foreslår, at kommunen opretter en funktion som civilsamfundskonsulent, hvor civilsamfundet skal forstås som alt fra aktivt medborgerskab til organisationer, foreninger, fonde og puljer - en funktion centralt placeret sammen med en fundraiser - en funktion, der skal tænke samskabelse ind i velfærdsområderne og sikre, at disse kommer i gang med at levere og tænke velfærd på en ny måde, hvor civilsamfundet er en aktiv medspiller fra start og tænkes med i løsninger og levering af løsningerne. Her kunne vi lade os inspirere af Børnealliancen.

Økonomi

En sammentænkning af civilsamfundet og en fundraiser vil give god synergi i forhold til økonomi og Bornholms Regionskommune som en samskabende kommune.

Og mulighederne er enorme. Størstedelen af de næsten 40 milliarder kr., der årligt uddeles fra private fonde og puljer, kan også ansøges af kommuner – og det dækker hele spektret af den kommunale virksomhed.

Dertil kommer så mange andre milliarder kroner, som årligt kan søges fra statslige puljer og EU.