Kaas: Det sidste farvel til fiskerne

Livet går videre efter lukningen af fiskernes forening – forhåbentlig også under havoverfladen.

Bornholm var i fokus fredag morgen på P1, fordi det var dagen, hvor Bornholms og Christiansøs Fiskeriforening ville nedlægge sig selv.

På den landsdækkende radiokanal var man faldet over historien, fordi Bornholm som et stolt, gammelt fiskersamfund dermed står over for en ny virkelighed. For hvordan kører et samfund som vores videre, når fiskerne ikke længere er forenet og spiller en rolle?

Men dramaet i radioen udeblev selvfølgelig, for nu forhenværende formand for fiskerne, Thomas Thomsen, forklarede, at glidebanen mod et samfund uden fiskeri har været undervejs længe. De færreste af os, der bor her, identificerer os i dag med små kuttere og røg i røgeriskorstenene, for fiskeriet fylder ganske enkelt tæt på ingenting.

Vi er omgivet af vand, men under havoverfladen er der tæt på intet liv, og det vil tage lang tid – måske op mod 400 år, som professor Stiig Markager forleden udtrykte det – at genetablere et sundt havmiljø.

På den baggrund er det uundgåeligt og forudsigeligt, at også fiskernes 141 år gamle forening ikke er her mere, men det gør det jo ikke mindre trist og vemodigt.

Bornholms og Christiansøs Fiskeriforening har gennem mange år varetaget fiskernes interesser og har løst et hav af opgaver, men sandheden er blevet, at der ikke er flere opgaver at løse.

Det er i den forbindelse forkert at placere skylden for dét ét sted. Ansvaret for det ekstremt dårlige miljø i Østersøen ligger flere steder, for modstanden mod havet er kommet fra alle sider.

Det ændrede klima har meget at skulle have sagt. Landbrugets udledning er og har været enorm. Sælernes genkomst har gjort ondt værre. Skarverne snupper masser af småfisk. Og fiskere har selv i tidligere tider overfisket vores vande og været med til at dræne dem for liv.

Med undtagelse af overfiskeriet, for det er der dæmmet op for med faldende kvoter gennem mange år, bør der fra politisk hold være et øget fokus på det hele, for mens vi på Bornholm nok lever fint videre uden en fiskeriforening, så er det svært at forestille sig et liv i et totalt dødt hav.