Hallo, det er kærlighed. Der er ikke noget at være sur over

Tommy Kaas

Redaktør

Man behøver ikke elske Pride. Men vi bør da kunne diskutere den uden at nedgøre de mennesker, den handler om.

Man kan sige det på mange måder: "Jeg synes ikke, den påklædning er passende i det offentlige rum." "Jeg synes, at nogle af arrangementets indslag er for seksualiserede." Eller man kan måske endda helt stilfærdigt stille spørgsmålet: "Burde de måske fokusere lidt mere på LGBT+-personers rettigheder og mindre på dans og højlydt musik?"

I stedet tyr alt for mange stadig til udsagn som, at "det er lige til at brække sig over" eller "det er noget vanvid".

I dag starter Pride Bornholm. Lad den blive en påmindelse om retten til at leve sit liv uden at blive diskrimineret, uanset hvem man er, i stedet for at vi får (endnu) en begivenhed, der splitter os endnu mere.

Pride i sin grundform handler jo om, at man uanset seksuel orientering eller kønsidentitet fortjener et godt liv. Et liv uden udskamning. Det er en demonstration for accept og lige rettigheder, samtidig med at det er en anledning til at fejre mangfoldigheden.

Det er jo bare kærlighed. Der er ikke noget at være sur over.

I bund og grund er det nedslående, at det stadig er nødvendigt at minde om, at debatten om de her spørgsmål alt for let løber af sporet. Vi burde sagtens kunne have en saglig diskussion om formen, og som nævnt er det jo ok ikke at bryde sig om ekstravagant påklædning, som for nogle kan virke provokerende eller seksuelt. Men uenigheder bliver desværre alt for ofte til en grim og nedladende debat.

Nej, man behøver ikke elske Pride. Men der er et rigtig stort spring fra dét til de nedgørende kommentarer og holdninger, der stadig trives derude.

Det mindste vi kan forlange af hinanden, er, at vi kan være uenige uden at gøre hinanden mindre. Også når vi ser forskelligt på, hvordan vi hver især ønsker at leve vores liv.