Han turde også blande sig i politik, når det gjaldt vores udvikling – som formand for trafikkontaktrådet tog han kampen op for færgefarten, og han var en fremtrædende figur i Bornholms Erhvervsråd, Destination Bornholm og andre tiltag, der formede økonomien i øens svære tid efter fiskeriets kollaps. Kendetegnet var altid den kompromisløse holdning til kvalitet og seriøsitet, og en stålsat beslutsomhed om at få Bornholm fremad, lige meget hvor meget det ruskede i sejlene.
Privat var han en hengiven familiefar og ægtemand, der efter et langt arbejdsomt liv gav sig selv tid til at renovere huse og møller sammen med børn og børnebørn – men stadig tidligt oppe. Netop denne ’stå op og kæmp’-mentalitet er måske hans vigtigste arv til os, der bliver tilbage: Vi skal aldrig tro, at udvikling kommer af sig selv. Vi skal gøre os umage, tro på projekterne og tage fat fra morgenstunden, hvis vi vil se vores ø blomstre, som Almeborg medvirkede til.
Med Ole Almeborg har Bornholm mistet et kraftcenter. Han var manden, som gang på gang stillede sig til rådighed for lokalsamfundet og dets erhvervsliv, uden at forvente noget i retur ud over, at folk skulle være dedikerede. Vi står derfor med en stor taknemmelighed og inspiration til at holde effektiviteten og energien oppe – at kæmpe, ligesom han gjorde. Vores ø ville ikke have været det samme uden ham, og den bedste måde at ære hans minde på er at fortsætte hans arv: Se mulighederne, arbejde hårdt og blive ved, indtil vi når i mål.