Er vi overhovedet klar til strømudfald?

Mindre tale, mere handling.

Bornholm er efterhånden blevet vant til, at strømmen kan forsvinde.

Som ø-samfund ligger forsyningssvigt i vores kollektive bevidsthed. Netop derfor er det også bemærkelsesværdigt, at vi i snart to år har opfordret borgerne til at ”preppe” og gøre sig robuste, uden at det står helt klart, om Bornholms Regionskommune selv har gjort de nødvendige, rettidige forberedelser til at håndtere konsekvenserne af et strømudfald som det, som vi netop har oplevet.

Spørgsmål

I lyset af den seneste afbrydelse bør kommunalbestyrelsen – og den kommunale ledelse – stille sig selv nogle grundlæggende spørgsmål:

1. Hvilke konkrete planer har BRK for hver enkelt kommunal bygning, så den kommunale drift kan fortsætte ved strømsvigt?

2. Findes der en samlet oversigt over, hvilke bygninger og institutioner, der har – eller bør have – nødstrøm?

3. Er det acceptabelt, at beboere på plejecentre og plejehjem reelt bliver fanget af, at der ikke er nødstrøm til at sikre de mest basale funktioner (iltapparater, elevatorer, lys til plejeopgaver etc)?

4. Hvilken sikkerhed har vi skabt for vores svageste borgere med nødkald i hjemmet, hvis strømmen er væk i 4-11 timer – eller hvis telenettet samtidig falder ud?

Ansvar

Kommunens beredskab for at sikre fortsat drift under forsyningssvigt er ikke et sidespor. Det er et ledelsesansvar og et politisk ansvar.

Man må ikke forledes til at tro, at “den slags” kan overlades til beredskabschefen og redningsberedskabet. Deres primære opgave er at yde hjælp, når det brænder på – ofte i bogstavelig forstand.

De kan og bør rådgive direktion, centerchefer og institutioner om beredskabsansvar og planlægning, men de kan ikke løfte opgaven alene. God vilje er ikke nok; robusthed kræver beslutninger, prioritering og handling, så vi ikke står uforberedte, når strømmen går, og institutioner holder op med at fungere.

Er der en plan?

Derfor er det relevant at spørge: Taler vi for meget og handler for lidt i kommunalbestyrelsen, når det gælder robusthed over for kriser som forsyningssvigt? Har det nye flertal en tydelig strategi – og en plan for, hvordan den omsættes i praksis?

Vi kender argumentet fra den private sektor: Hvis virksomheder og landmænd lider produktionstab ved strømsvigt uden at have investeret i nødstrøm, så kan man pege på manglende rettidig omhu.

Men hvordan står regionskommunen selv? Har vi foretaget de nødvendige prioriteringer og investeringer i den mest grundlæggende forudsætning for store dele af vores drift: strøm?

Og hvad var kommunens eget “produktionstab” under strømafbrydelsen i onsdags, hvor administrative medarbejdere måtte sendes hjem, fordi arbejdspladserne ikke fungerer uden strøm?

Vi skal tage opgaven!

I kølvandet på strømafbrydelsen fylder spørgsmålene om årsager, ansvar, og hvordan det kunne undgås.

Det er forståeligt. Men måske er tiden også kommet til, at vi i kommunalbestyrelsen tager opgaven på os og retter blikket mod vores egen strategi.

At vi sætter kommunens robusthed på dagsordenen – ikke som et debatpunkt, men som et konkret ansvar, der kræver konkrete beslutninger.