En retning for kommunalpolitikken

En model, der kan give kommunalpolitikken en ny og tydelig retning.

Bright Green Island-visionen for et mere bæredygtigt Bornholm er ikke blevet det redskab for grøn omstilling, som mange havde håbet på, og efterårets kommunalvalg vil være en god anledning til at gentænke bæredygtighedsmålene.

For stadig flere indser efterhånden, at såkaldt grøn vækst ikke vil redde os, og at FNs bæredygtighedsbegreb, som sidestiller miljø, økonomi og det sociale, trænger til revision.

Alternativet kan være den britiske økonom Kate Raworths doughnutmodel – som David Attenborough har kaldt ”our compass for the journey” – vores kompas for rejsen mod et mere bæredygtigt samfund.

Rekord

2024 blev det varmeste år, som nogensinde er målt, med en gennemsnitstemperatur på 1,5 grader over førindustriel tid.

Samtidigt ser forskerne klare tegn på, at Jordens evne til at håndtere alt det stress, som vi udsætter den for, er alvorlig svækket, fordi vi udover at udlede store mængder klimagasser også har drevet rovdrift på naturen.

For det hele hænger sammen. Helt siden livet opstod for mindst 3,5 millioner år siden, har der været interaktioner mellem klimaet og de mange former for liv – og det har skabt den vidunderlige og mangfoldige klode, som er vores hjem.

De planetære grænser

For 10-12.000 år siden gik Jorden ind i en forholdsvis varm periode, hvor den globale gennemsnitstemperatur har varieret med kun plus/minus en halv grad, og det er dette tilpas varme og stabile klima, som har gjort jordbrug, civilisationer og alt det, som vi forbinder med menneskelig kultur, muligt.

Forskerne har identificeret ni processer og systemer, som er afgørende for, at Jorden fortsætter med at være i denne stabile tilstand, og for seks af dem har vi overskredet grænsen for ”sikkert handlingsrum”.

Det gælder klima, biodiversitetstab, forbrug af ferskvand, arealanvendelse/tab af skovdække, kvælstof- og fosforudledninger til havet og brug af miljøfremmede stoffer som for eksempel PFAS og pesticider. Vi er også tæt på at overskride grænsen for forsuring af havet.

For at forstå, hvordan naturen påvirker klimaet, og omvendt, skal vi forestille os Jorden som et kompliceret system, hvor hver del er afhængig af og interagerer med andre dele, og hvor ændringer i én del af systemet kan føre til ændringer i andre dele og i værste fald destabilisere hele systemet.

Trepartsaftalen

Trepartsaftalen mellem regeringen, landbruget og de grønne organisationer er et skridt i den rigtige retning.

Aftalen lægger op til at reducere klimagasudslip, øge skovarealerne, genoprette naturlige vandforhold, styrke biodiversiteten og reducere næringsforurening af havet (bortset fra på Bornholm!), men desværre ikke i tilstrækkelig grad.

Hvis vi skal vende tilbage til ”sikkert handlingsrum”, så er vi desuden nødt til at forandre på vores miljøbelastende livsstil, og her kan doughnutmodellen være et godt redskab.

Mulig model

Doughnutmodellen er en model for økonomisk udvikling, der tager udgangspunkt i de planetære grænser samt FNs verdensmål og de grundlæggende menneskelige behov for blandt andet sund mad, rent drikkevand, anstændigt arbejde, bolig, elektricitet, uddannelse, sociale relationer og tryghed og retfærdighed i vid forstand.

Modellen fremstilles grafisk som to koncentriske cirkler med et grønt felt mellem cirklerne (= doughnutten), som repræsenterer ”det sikre og retfærdige råderum for menneskeheden” – et samfund, hvor både mennesker og naturen trives.

Områderne udenfor og indenfor doughnuten repræsenterer det, som vi skal undgå - det vil sige henholdsvis alvorlig udpining af planeten og menneskelig nød. Set fra et doughnutperspektiv er en økonomi velfungerende, når de menneskelige behov dækkes uden, at vi overbelaster naturen og jordkloden.

Ressourcesvage børn og unge

Hvis man tænker doughnutmodel på Bornholm, så kan man for eksempel have som politisk mål, at alle børn og unge skal kunne tilberede og spise sund mad, opleve tryghed og mestring, være en del af sociale fællesskaber og have muligheder for meningsfulde aktiviteter.

For at opnå dét, så kommer man ikke udenom at styrke skolen. Alle skoler burde have en madskole og helst også en køkkenhave, og der burde etableres en stærkere sammenhæng mellem skolen og resten af samfundet, så vejen til videre uddannelse, job og et godt liv ikke bliver så lang for børn fra ressourcesvage familier.

Men det skal altså ske indenfor de planetære grænser. Det vil sige, at man ikke kan hjælpe de ressourcesvage børn på bekostning af naturen og klimaet - for eksempel ved at tillade nye megabutikker og sommerhusområder, som jo i høj grad er natur- og klimabelastende.

I Wilhjelms ånd

Heldigvis begynder man nu også på borgerlig side at forstå, at vi skal behandle jordkloden bedre, end vi hidtil har gjort, og De konservative har for nyligt sammen med De radikale og SF stillet krav til regeringen om, at gøre målet om 20 procent natur – deraf 10 procent strengt beskyttet natur – bindende. Samtidigt ønsker de en ny definition af natur, hvor campingpladser, golfbaner med mere ikke længere skal tælle som beskyttet natur.

De konservatives ”omvendelse” ville helt sikkert have glædet tidligere industriminister Nils Wilhjelm, leder for udvalget bag rapporten ”En rig natur i et rigt samfund”. Wilhjelm havde svært ved at acceptere, at et velstående samfund som Danmark ikke var i stand til at efterlade en rig natur til kommende generationer, og han rettede blandt andet opmærksomheden mod de store problemer med kvælstofudledninger fra landbruget:

”Når vi ser på husdyrproduktionen, især svineproduktionen, så forurener den lige så meget som 50 millioner mennesker på en teknologi, der er ufuldstændig”, udtalte han.

Rapporten kom i 2001, og på nogle områder har naturen fået det bedre, men på de fleste værre. Den tidligere så rige Østersø er blevet til Det døde hav, og Bornholms skønne strande, som er af stor betydning for vores sundhed, trivsel og økonomi, er om sommeren fulde af fedtemøg.

Helhedstænkning

Doughnutmodellen bruges eller planlægges at tages i brug som styringsværktøj i mere en 150 lande – i regioner, kommuner, virksomheder og sektorer, deriblandt i København.

I Amsterdam har politikerne udarbejdet en økonomisk omstillingsplan for en cirkulær og regenerativ økonomi med fokus på blandt andet materialegenanvendelse og mindsket affaldsproduktion, madspild og kødforbrug, og det hele foregår i samarbejde med borgere og virksomheder.

Helhedstænkning og tænkning på tværs af sektorer står centralt. Målet er, at samfundet skal bevæge sig fra lineære systemer, hvor ting bruges og smides væk, til cirkulære systemer, hvor genanvendelse er hovedreglen.

Doughnut for mindre kommuner

Modellen er ikke forbeholdt storbyer, men anvendes også i mindre byer og kommuner, blandt andet i den norske kommune Tønsberg.

Kommunen har som mål at få alle indbyggere til at trives og samtidig bidrage til at løse natur- og klimakrisen, og til det har man i pagt med doughnutprincipperne udarbejdet fire spørgsmål, som politikerne skal stille sig, når der træffes beslutninger:

1. Hvordan kan projektet bidrage til hele lokalbefolkningens livskvalitet?

2. Hvordan kan projektet bidrage til at genoprette ødelagt lokal natur?

3. Hvordan kan projektet respektere livskvaliteten til berørte mennesker globalt?

4. Hvordan kan projektet bidrage til at overholde planetens tåleevne?

Det ville være fantastisk, hvis bornholmske politikere lod sig inspirere af disse foregangskommuner.

Held og lykke med valgkampen!