Dette skal forbedres, hvis ældreloven skal blive en succes

Ambitionerne og virkeligheden på gulvet.

Den nye ældrelov rummer et håb.

Mere selvbestemmelse for borgerne, større fagligt råderum og et opgør med detailstyring. På Bornholm er BRK startet fornuftigt ud, og det fortjener anerkendelse. Men spørgsmålet er ikke, om man kan starte – det er, om man kan holde momentum.

Rekruttering

For ældreloven står og falder ikke med paragraffer eller politiske ambitioner.

Den står og falder med, om det lykkes at rekruttere og fastholde uddannede social- og sundhedsassistenter og hjælpere.

Ikke “varme hænder”. Fagpersoner. Mennesker med uddannelse, ansvar og dømmekraft – ikke en kropsdel i et regneark.

Frafald på uddannelserne

Alene på SSA-uddannelsen er frafaldet over 50 % på landsplan. Det er ikke et individuelt problem, men et strukturelt signal om, at noget i rammerne ikke fungerer.

Mange elever beskriver en oplevelse af, at oplæringen i praksis glider fra at være et læringsforløb til i højere grad at fungere som almindelig drift, hvor rollen som elev træder i baggrunden.

Når oplæringssteder er pressede, så bliver eleven hurtigt en del af normeringen frem for en person i uddannelse, og pladsen til læring, refleksion og faglig udvikling forsvinder.

Den samme logik går igen i skoledelen. Elever oplever at blive mødt med en grundlæggende mistillid, hvor kontrol prioriteres højere end ansvar.

Eksempelvis pålægges elever at “melde sig” efter selvkørende lektioner, som om udgangspunktet er, at arbejdet ikke bliver udført, medmindre det bevises administrativt. Det står i skarp kontrast til den tillidsbaserede tilgang, der ellers tales varmt om – og som netop ældreloven bygger på.

Kontrol fremfor tillid

Når man konsekvent bliver mødt med kontrol frem for tillid, så påvirker det ikke bare motivationen, men også oplevelsen af faglig anerkendelse.

Man føler sig ikke mødt som en ansvarlig voksen i uddannelse, men som nogen, der først skal dokumentere sin tilstedeværelse, før indsatsen anerkendes.

Oplæringsstederne er i mange tilfælde under et massivt pres. Vejledere har ikke altid den nødvendige tid, uddannelse eller opbakning til opgaven, og nogle steder er vejlederfunktionen reelt fraværende.

I psykiatrien placeres elever til tider i institutioner, der kun i begrænset omfang arbejder med psykiatri, og som derfor ikke kan understøtte de oplæringsmål, som eleverne senere bliver vurderet på. Alligevel forventes det, at målene opfyldes – som om manglerne kan kompenseres administrativt.

Læringsmål

Apropos mål, så er uddannelsen belastet af et ekstremt antal. I alt 97 lærings-, oplærings- og kompetencemål knytter sig til SSA-uddannelsen.

I praksis er det urealistisk, at elever, vejledere og oplæringssteder kan have et reelt overblik over dem alle. Når alt er et mål, så bliver målene mindre styrende og mere kontrollerende og mister deres funktion som faglige pejlemærker.

På skoledelen oplever elever undervisning, hvor forberedelsen varierer, materialer er orældede, og feedback på afleverede opgaver enten er sparsom eller helt fraværende.

Samtidig pålægges elever en lektiemængde, der ikke matcher en 37-timers arbejdsuge. Når løsningen bliver at “skimme stoffet”, så opstår det oplagte spørgsmål:

Hvorfor er pensum sammensat, som det er, hvis det på forhånd er kendt, at det ikke kan gennemarbejdes?

Virkeligheden

De økonomiske og administrative vilkår forstærker presset yderligere.

Udbetaling af kørselsfradrag udskydes, fordi løbende administration vurderes som for tung. Dermed placeres den økonomiske byrde hos eleverne.

Samtidig oplever mange elever løntræk ved fravær i forbindelse med helt almindelige familierelaterede forhold – som når ens barn skal til læge, tandlæge eller har andre nødvendige aftaler. Oplyser man det ærligt, så bliver det registreret som fravær med løntræk.

I en uddannelse med i forvejen lav elevløn er det en barsk virkelighed. Paradokset er åbenlyst: Melder man sig syg, så er der fuld løn. Melder man sandheden,så koster det penge.

Spørgsmålet er derfor ikke, om systemet inviterer til forkert adfærd – men hvorfor man bliver overrasket over, at eleverne handler rationelt.

Risikoen og konsekvensen skubbes konsekvent nedad i systemet, og regningen ender hos dem med mindst at give af.

Campus Bornholm

Som elev på Campus må vi heller ikke parkere på de P-pladser der er ved skolen!! Men skal søge ud i området.

Kører man elbil, så er der således ikke mulighed for at lade op, og det stresser at skulle lede efter p plads i oplandet.

Det samlede billede

Set samlet tegner der sig et billede af en uddannelse, hvor kravene er høje, men rammerne ustabile. Hvor faglighed og læring ofte må vige for drift, kontrol og administrative hensyn.

Hvis ældreloven skal blive mere end gode intentioner, så kræver det, at man tør kigge nøgternt på uddannelsens fundament. For uden en uddannelse, der opleves meningsfuld, sammenhængende og respektfuld, så bliver det svært at tiltrække nye elever til faget. Og uden fagpersoner – ingen reform.

Det er ikke en advarsel.

Det er en realitet.

John Post er bosiddende på Bornholm. Han har en række uddannelser og jobs bag sig, men er nu SSA-elev. I denne serie giver han os et billede af sundheds- og plejesektoren fra et andet perspektiv end det, som vi normalt møder. Dette er 4. indlæg i serien.