Den virkelige skandale om Beofs københavnerkontor

Det er den manglende kommunikation.

Forpersonen i Beof, Helle Munk Ravnborg, var ikke orienteret om, at Beof har et kontor i København. Er det et problem? Ja, det er det.

I bestyrelseslokalet

Det er væsentligt, at selskabet lejer et pænt kontor i hovedstaden og har et par håndfulde ansatte.

Prisen for et kontor, med tilhørende ansatte i København, er et pænt årligt millionbeløb. Havde jeg været i bestyrelsen, så var jeg blevet skuffet over ikke at have fået en orientering. Jeg mener, at beløb i million-klassen hører til i et bestyrelseslokale.

Sigende tavshed

En særligt overraskende detalje i dette er tavsheden fra Beof.

Selskabet gør meget ud af kommunikation, og der kommunikeres vidt og bredt om nyansættelser og ting, der sker. Men når der oprettes et kontor i den dyre ende af København, så svarer selskabet med: Tavshed!

Store offentlige selskaber som bornholmerne ejer, bør bidrage til at tiltrække beboere til Bornholm. Et satellitkontor kan måske være nødvendigt, men få dog taget diskussionen i bestyrelsen.

Direktøren for Beof, Claus Andersen, har forsvaret selskabet med, at det er svært at tiltrække visse profiler på Bornholm. Hvis man sidder i bestyrelsen, så er det jo relevant at få et svar på hvilke profiler, som det præcist drejer sig om.

Et københavnerkontor kan man mene meget om, men det er en politisk væsentlig sag. Manglende åbenhed kan give næring til gisninger om, hvorvidt der er andre forhold, som offentligheden og politikerne har interesse i, at der ikke kommer for en dag.

Den virkelige skandale i sagen er, at bestyrelsen i Beof åbenbart ikke ved hvad, der foregår i selskabet.