Debat: Har vi da råd til at sige ja?

SYNSPUNKT

I Bornholms Tidende kunne man mandag 8. marts læse, at ”Bornholm har ikke råd til at sige nej til en investering i Nexø”. (Citat, Claus-Larsen Jensen).

De 200 millioner, som ifølge Claus Larsen-Jensen tilbydes fra Bornholms Havbrug A/S, skal anvendes til etablering af akvakultur, blandt andet til opdræt af fisk i havbure ud for Nexø Havn.

I og med, at Bornholms Havbrug ikke just havde overskud i de seneste år, er det jo lidt spændende, at de nu er i stand til at tilbyde en investering på et så højt niveau.

Man skal jo ikke blande sig i forskellige selskabers økonomi, men forholdene omkring forskellige virksomheders opbygning og sammenhæng er ikke uinteressant;

Der findes ”ovre” et havbrugsselskab, der hedder ”Musholm A/S”. Det er oprindeligt et dansk selskab, men i 2019 skiftede det ejerstruktur og ejes nu 100 % af det japanske Okamura Foods.

De to største aktieindehavere i Okamura Foods er stifteren, Koichi Okamura samt danskeren Niels Dalsgaard.

Musholm A/S er en del af Okamura Foods og tilknyttet til dem er blandt andet Bornholms Havbrug A/S.

I Bornholms Havbrug er administrerende direktør Niels Dalsgaard, der også figurerer som bestyrelsesmedlem.

Det er nu ikke så meget det økonomiske i det, der får mig i blækhuset, men Claus Larsen-Jensens udmeldinger.

Det er svært at tro på, at et havbrug vil give Nexø - ja, hele Bornholm - et markant løft.

Med hensyn til at skabe nye arbejdspladser, er det vel så som så; ved driften er der brug for en fiskemester og en hjælper, og hvis en af dem er bådfører, sparer man en sådan.

Når fiskene er store nok, skal der vel ikke bruges mere end en håndfuld folk til at slagte, forarbejde og pakke i en uges tid, og det er ikke sandsynligt, at Bornholms Havbrug vil beholde den lille flok medarbejdere på løn hele året.

Så det er nok så som så med, at havbrug skulle kunne ”finansiere den velfærd, vi ønsker” (Citat Claus Larsen-Jensen).

Når Claus Larsen-Jensen skriver, at investeringen ”ligger i direkte tråd med SR-regeringens akvakulturstrategi fra 2015 om at øge produktionen med både landbaserede anlæg og offshore havbrug”, er det i direkte modstrid med Helcom-konventionen (som Danmark har tilsluttet sig), der forpligter medlemslandene til at forbedre vandmiljøet i Østersøen og Kattegat.

Det er også bemærkelsesværdigt og i direkte opposition til hans partifælle Miljøminister Lea Vermelins udmelding om at sætte en stopper for flere nye havbrug i de danske farvande og for udvidelsen af de eksisterende brug.

Når fiskene i havbure fodres, medfører det udledning af kvælstof, fosfor og organisk materiale fra foderet og fra fiskenes afføring. Det koncentreres under burene på mindre arealer, end hvis fiskene havde svømmet frit rundt.

Ikke nok med det, vil der også blive udledt medicinrester og partikler fra antibegroningsmildler på nettene, blandt andet kobber.

Al den forurening er umulig at kontrollere og udledes urenset og direkte i havet!

Det hævdes, at havbrug er et nyt erhverv, og at Bornholm nu har en unik chance for at udvikle det, og at kommunalbestyrelsen bør gå i spidsen for det, da ”det kan give Bornholm et udviklingsløft af stor betydning”. Jovist. Kvælstof og fosfor er jo netop de stoffer, der virkelig kan booste en udvikling - af alger. Med iltsvind og bunddød til følge.

I den forbindelse ville det være interessant at vide, hvad turisterhvervet ville sige, hvis hele Balkabugten og strandene fra Bro til Dueodde bliver syltet ind i rådnende alger?

Bornholms Regionskommune har godt nok tilsynspligten i miljøspørgsmål, men hvis kommunen efter havbrugenes mening skulle blive lidt for nærgående, kan man bare flytte havburene længere ud end 1 sømil (1852 meter). Dér har kommunen ikke noget at skulle have sagt.

Lidt pudsigt er det også, at der intet steds en nævnt så meget som en stavelse om den naturlige og store interesse, sælerne vil have for alle de fisk, der svømmer rundt i havburene, og som vil kunne skabe ret voldsomme problemer.

Claus Larsen-Jensen mener, at Bornholm vil kunne blive et europæisk center for udvikling af akvakultur, og at ”vandet omkring Bornholm et det optimale sted i Danmark for dette”.

Nu er det altså sådan, at 117 ud af 119 definerede havområder i Danmark ikke lever op til Vandrammedirektivets krav om ”god økologisk tilstand”.

Østersøen er i forvejen et af de mest forurenede farvande i verden, så hvordan vandet omkring Bornholm skulle kunne være det mest optimale sted for udvikling af havbrug er vanskeligt at få øje på.

At fremme et sådant projekt kan således kun skyldes økonomiske interesser for en ret snæver kreds, ligegyldighed over for miljøet eller dårlig dømmekraft. Eller en kombination af disse tre.

Uanset hvad, er det ikke i orden at spille hasard med vores alles natur og miljø.