DBU Bornholms bestyrelse straffer Viking, der som få kan fortælle en solstrålehistorie om en herreseniorafdeling, der er vokset til øens største.

En succeshistorie som bifalder breddefodbolden, og som bestyrker vores motto 'Øens sociale og rummelige klub'.

Hvor spillere efter flere års pause har funden glæden ved fodbold igen.

For første gang i syv år kunne Viking i år kalde sig bornholmsmestre, efter at vi i nogle år har været helt i tovene.

For blot tre år siden kæmpede vi for at overhovedet at kunne stille 11 mand i Bornholmsserien!

Med mesterskabet fulgte også for første gang i 12 år en oprykning til Københavnsserien og en stillingtagen til, om den store opgave kunne løses.

Pladsen kom på tale efter RIK’s nedrykning, et hold af dygtige og rutinerede spillere i Københavnsserien.

Det vidner om en københavnsserierække langt over bornholmsserieniveau og med flere nedrykkere fra Danmarksserien, bliver den nok endnu stærkere næste sæson.

Mesterskabet var langt fra afgjort, da slutspil gik i gang, og derfor mødtes de fire klubber i slutspillet for at dele tanker om fremtiden og et muligt samarbejde.

Der er holdt mange møder, og der var sådan set enighed om en model for et samarbejde. Dog måtte alle fire klubber også erkende, at et fælleshold ikke ville være bedre end det RIK-hold, der eftertrykkeligt blev sendt ud af Københavnsserien.

Derfor kom vi til erkendelse, at der pt. kun er plads til et hold i Københavnsserien fra Bornholm.

Det er sportligt meget trist og noget hele fodboldbornholm skal tænke over.

Ingen af de fire klubber i samarbejdet ville have taget pladsen i Københavnsserien alene. Nu havnede Viking så med aben!

Det må vække nogle tanker for fremtidens vindere af Bornholmsserien, at man skal vælge en stor og dyr opgave med et rejsende hold eller blive bombet tilbage til stenalderen af straffen fra DBU Bornholm, for den må jo danne præcedens for fremtiden.

Nu sidder jeg tilbage som klubmand med 20-30 timers frivillig arbejde om ugen og tænker, om denne straf er med til at ødelægge vores seniorafdeling og alt det gode, vi står for: En åben klub med socialt fællesskab for spillere, supporters, forældre og andre fodboldelskere.

Jeg er heldigvis en stædig mand, og vi må bare arbejde endnu hårdere for stadig at give vores medlemmer de bedste rammer og oplevelsen af at komme i øens bedste klub, selvom straffen fra DBU Bornholm ikke gør opgaven lettere.

Man skulle jo mene, at de arbejder for at fremme fodbolden på Bornholm.