Debat: Bornholm (næsten) afskåret fra omverden

SYNSPUNKT

Jeg er kommet fast på Bornholm siden 1980, har boet og arbejdet på Bornholm i fem år (1985-90), jeg er gift med en bornholmer, som har det meste af sin familie på Bornholm, og nu har jeg sommerhus på Bornholm.

Jeg har gennem fire årtier således rejst utallige gange på diverse færger og med diverse færgeselskaber til og fra Bornholm.

Men nu kan vi ikke længere komme til Bornholm – en del af Kongeriget Danmark.

Kort før jul satte svenskerne en effektiv stopper for en del af den foretrukne danske INDENRIGSsrute til Bornholm, Ystad-Rønne. For mig at se et regulært hævntogt for den danske udelukkelse af svenskerne i foråret 2020 med begrundelse i corona – selv om Sverige har forfulgt en helt anderledes slap indsats imod netop corona og står i en langt værre situation end Danmark målt på dødsfald.

Det skal bemærkes, at det eneste tidspunkt på rejsen fra Øresundsbroen til Ystad, hvor vi er i kontakt med svensk grund, er når vi med pegefingeren berører billet-touchscreen til færgen i Ystad Havn. Ikke en fod betræder svensk grund.

Så i stedet for fem kvarter på katamaranen Ystad-Rønne må vi ud i ikke mindre end fem en halv time på den traditionelle færge fra Køge til Ystad – om natten vel at mærke.

Men hvad hjælper det, når man ikke kan komme med færgen på den ene daglige afgang, forbi der udsolgt?

Der skulle gå en helt måned siden den absurde svenske lukning, inden Bornholmslinjen som lovet indsatte en ekstra færge på Rønne-Køge og lovede en ekstra daglig afgang – fra en til to – på Rønne-Ystad.

Men man kan ikke købe billetter hertil, fordi de ekstra afgange endnu IKKE figurerer på fartplanen, og fordi de fleste af de ordinære afgange er udsolgt i februar.

Jeg har kontaktet Bornholmslinjen, der oplyser, at de danske myndigheder endnu ikke har godkendt afgangene i februar. Hvor svært kan det være?

Svenskerne, Bornholmslinjen og de danske transportmyndigheder gør det i sandhed mere end svært at besøge en del af Danmark, Bornholm. Og transportministeren er vanen tro for danske ministre mest optaget af den jyske transport-mafia, mens østdanske transport-interesser må sejle i egen sø.