Vi er ganske sikkert mange udenøs bornholmere – men også turister – der nyder at kigge inden for på både det gode og hyggelige centralbibliotek i Rønne og Bornholms øvrige biblioteker - uanset deres størrelse.
Bibliotekets tilbud og velfærd
Danmarks biblioteker har foruden bogudlån - som regel med god og venlig service - image som kulturcentre for folk i alle aldre - faktisk også som sociale væresteder.
Min tidligere arbejdskommune gennem mange år - Lyngby-Taarbæk - har det dejlige Stadsbiblioteket i Kgs. Lyngby. I fjor lukkede bibliotekets store plus: Stadscaféen, fordi der skulle spares. Jeg var en af de mange, der protesterede gennem læserbreve, for jeg har fulgt caféen gennem journalistisk arbejde på en ugeavis i kommunen.