Venstre har et klart mål på landsplan: Vi skal være et sammenhængende land med udvikling i alle egne – ikke kun de største byer.
Det handler om at sikre stærke lokalsamfund, gode livsvilkår og lokale arbejdspladser – uanset hvor i landet man bor. Det er blandt andet derfor, at Venstre har fået ændret lukkeloven, så man alle steder på Bornholm må holde åbent til gavn og glæde for os, der kan nyde at tage ud at handle på en forårshelligdag.
På Bornholm skal vi gøre det samme. Vi skal udvikle hele øen – ikke kun dele af den. Derfor er det vigtigt, at vi også tør tage fat på Rønne midtby. For når store butikker som Biltema og andre ønsker at placere sig i udkanten af byen, så vil det naturligt påvirke midtbyen.
Det betyder ikke, at vi skal sige nej til dem – tværtimod, vi har brug for flere virksomheder og arbejdspladser – men det betyder, at vi skal være klar til at give Rønne midtby en ny identitet.
Rønne 700 år – et oplagt startskud