Dagen byder på en del sol, som dog i perioder vil virke sløret af højtliggende skyer.
Det fortæller DMI.
Temperaturen når op mellem 20 og 25 grader, og vinden tiltager og bliver let til frisk fra sydøst og øst.
I aften vil det være tørt og solrigt med jævn til frisk vind fra sydøst og syd, og i nat bliver det en overgang mere skyet vejr.
Vinden aftager og bliver svag til jævn fra syd og sydvest, og temperaturen falder til omkring 18 grader.