– Ja, men det handler om, at vi gerne lige vil have mulighed til at lære nogle nye emner at kende derovre. Hvis vi bare gennemfører en generalforsamling, hvor folk møder op, er det mere tilfældigt, hvem der lige rækker hånden op og stiller sig til rådighed for bestyrelsen, og så har vi ikke haft nogen mulighed for lige at lære dem at kende inden. Derfor vil vi gerne lige se tiden an og se, om der er nogle gode folk, der melder sig på banen, og få en dialog med dem, og så kan vi lige så stille se, om der viser sig nogle konturer til at få bygget noget op.
I vil gerne have mulighed for at kunne pege på nogle medlemmer og sige, at her er nogen, I kunne forestille jer i en bestyrelse?
– Ja, nogen der vil være klar til at påtage sig det ansvar, det er at skulle varetage medlemmernes interesser derovre og få bygget en god bestyrelse op, som kan fungere som en base for arbejdet.
Så Nye Borgerlige på Bornholm er simpelthen sat på stand by?
– Ja, som organisation eller vælgerforening, men medlemmerne er jo stadig fuldt ud medlem af Nye Borgerlige og bliver inviteret til de ting, der sker i partiet, såsom årsmøder og den slags. Men lokalforeningen er sat på pause, og vi har ikke en tidshorisont i forhold til, hvornår det arbejde, vi skal i gang med, er færdigt. Hvorvidt det er om tre eller fire måneder for eksempel. Det afhænger af de sonderinger, vi foretager os, og så tager vi den derfra, siger Anders Toft Hansen.