Tænketank: Milliardaftalen kan koste Bornholm dyrt

Frederikke Lund Lauritzen

Journalist

Efter mandagens aftale mellem Tyskland og Danmark om finansieringen af den milliarddyre Energiø Bornholm, frygter direktøren for tænketanken Kraka, at bornholmerne kommer til at stå tilbage med en stor og uforudset regning.

– Vi kan ikke se, at det her på nogen måder kan komme Bornholm og bornholmerne til gode.

Sådan lyder konklusionen fra Peter Mogensen, der er direktør af den private tænketank Kraka, efter Danmark og Tyskland mandag indgik en aftale om finansieringen af milliardprojektet Energiø Bornholm. Det bliver Tyskland, der tager den store del af regningen omkring energiøen.

I aftalen blev det besluttet, at Tyskland skal betale 70 procent af støtten til havvinden, mens Danmark skal betale de resterende 30 procent. Derudover blev det besluttet, at hvert land skal betale for deres 'eget' kabel.

Det betyder, at Danmark skal betale kablet mellem Sjælland og Bornholm, mens Tyskland skal betale kablet mellem Bornholm og Tyskland. Ifølge Klima-, Energi- og Forsyningsminister Lars Aagaard (M) forventes det, at Danmark i alt kommer til at betale 42 milliarder kroner til projektet over de næste 30 år. Den danske regning kan dog blive større.

Forklaring til gode

Peter Mogensen fra tænketanken Kraka har svært ved at se, hvordan energiøen kan komme bornholmerne til gode.

– Der er ikke mange arbejdspladser i den her type projekt. Det bliver momentvis, hvor der eksempelvis skal bygges nogle vindmøller. Der kommer nok heller ikke så mange bornholmere ind over. Arbejdskraften bliver sandsynligvis fløjet ind, da de vil være vant til at arbejde på den måde, siger han.

På længere sigt kan projektet også komme til at skade lokalpolitikernes handlemuligheder. Ifølge Peter Mogensen slider det milliarddyre projekt nemlig på den politiske kredit, der ellers kunne bruges i andre sammenhænge.

– Hvis den her energiø betyder, at resten af Danmark skal sende milliarder til Bornholm, så har man jo nok brugt sin kredit inde på Christiansborg de næste 200 år. Det er en virkelig uheldig ting for Bornholm. Man har nemlig stadig til gode at forklare resten af landet, hvorfor energiøen skal ligge så langt fra Sjælland, hvor den danske strøm ellers bliver produceret. Hvis resten af landet skal understøtte Bornholm med milliarder til projektet, så bliver det politisk op ad bakke, siger Peter Mogensen.

70/30

På forhånd havde Peter Mogensen frygtet, at aftalen om delingen af udgifterne blev skæv, og at Danmark ville ende med at betale en stor del af regningen. Den frygt blev dog ikke til virkelighed.

– Tyskerne tager 70 procent af strømmen, men tager umiddelbart 70 procent af udgifterne. Det overraskende er dog, at prisen på det samlede projekt er eksploderet. Selvom aftalen ikke er skæv, så er det stadig en kolosal dårlig deal for Danmark, siger Peter Mogensen.

Selvom den danske del af regningen ikke bliver så stor, som Peter Mogensen frygtede, er energiøen stadig ikke den rigtige løsning.

– Hvis vi kigger rent økonomisk på det her, ville det give bedre mening at finde andre projekter, der giver meget mere værdi. Der er ingen god idé i projektet med økonomiske briller, siger Peter Mogensen.