Store forventninger til Tokes opfindelse

Store forventninger til Tokes opfindelse
Toke Hansen har måske flere opfindelser på vej. Ideerne har han i hvert fald. Foto: Nicolas Delgado Clausen
| ABONNENT | 10. MAR 2021 • 14:45
Holger Larsen
Journalist
| ABONNENT
10. MAR 2021 • 14:45

ERHVERV

– Det er en god idé, siger Tobias Nielsen, direktør for Ravendo Randersbøren, der har sat den bornholmske tømrer Toke Hansens opfindelse, et mobilt affaldssorteringsstativ, i produktion.

– Det er også rigtig simpelt. Sådan er det tit med de gode ideer. At de er lige til. Så man tænker: "Ja, selvfølgelig, hvorfor har jeg ikke tænkt på det". Og så har vi hele produktionsapparatet til at lave produktet fra bunden af. Vi har adgang til hjul, som vi har på næsten alle vore produkter, og vi producerer alt i stål selv, tilføjer Tobias Nielsen.

– Vi er i gang med at lave de første 100 stativer, og vi er begyndt at sælge af dem, oplyser direktøren.

Affaldssorteringsstativ BBST 6 er blevet navnet på Toke Hansens opfindelse. Foto: Ravendo Randersbørsen

Hvad er jeres forventninger?

– Det ligner, at udlandet også taget godt imod den. Så vores forventninger er ret høje. Men jeg tør ikke sætte tal på, om vi kommer til at sælge 100 eller 200 eller 2.000. Det må tiden vise. Men det er et af de produkter, vi først melder ind til kampagner og lignende, for det er nyt og spændende og taler ind til manges behov, siger Tobias Nielsen.

Affaldssorteringsstativet koster cirka 1.000 kroner eksklusive moms.

Ravendo Randersbøren, som har hjemme i Viborg, er nok mest kendt for deres trillebøre, Randersbøren, med røde håndtag og gule understel.

FÅ ABONNEMENT