Solhvervet er det spirituelle nytår: 'Vinteren er en tid til refleksion for mig'

TRO OG EKSISTENS

Vi har netop passeret vintersolhverv og årets mørkeste tid. På den her tid af året fejrer mange af os på dansk traditionskristen manér lysets tilbagevenden i form af julen og juleaften. Men fejringen af, at den mørke tid vender, og vi begynder at få mere og mere dagslys i døgnet, er ikke kun en kristen fest.

Jesper Gredsted Smidth er formand for ase- og vanetrossamfundet Forn Sidr, Danmarks største trossamfund for asatro med over 650 medlemmer. Han bor i Pedersker og er, udover at være asatrossamfundets formand, såkaldt gode (en slags præst) i det bornholmske Blótlaug Borgundarhólm. Han fortæller her om, hvad årets skiften og vinterhøjtiden betyder for moderne asatro i dag. Men først skal vi lige vide, hvad det vil sige at være asatro.

– At være asatro er at anerkende de gamle, nordiske magter. Det drejer sig ikke kun om, som mange tror, at tilbede guder som Odin og Thor. Der er også andre kræfter. Der er både aserne, vanerne og vætterne i mark og hegn – det er en slags ånder, der findes blandt levende ting rundt omkring i landskabet, siger Jesper Smidth, der selv har været asatro i næsten 30 år.

– Derudover anerkender vi også jætterne og deres magt. Det er også en vigtig del af af den asatro verden. Jætterne repræsenterer voldsomme kræfter og elementer. Det kan være ild, vand, vulkaner – det er jættekræfter. De står for kaos, hvor aserne står for orden.

Aserne hjælper os til at tøjle og anvende jætternes store kræfter. På den måde er der en balance mellem jætte- og asekræfter. Troen handler meget om omdannelse – om tøjling, siger Jesper Smidth.

Aserne er symboler

Han forklarer, at han selv mærker og anerkender de mytologiske kræfter. Mange asatro ser forskelligt på det, men for ham personligt betyder troen på de gamle guder ikke, at han tror på, at når det tordner, så er det, fordi tordenguden Thor kører sin gedebukkekærre hen over himlen og slår med sin hammer.

– For mig at se, er guderne symboler og repræsentanter for bestemte egenskaber. Egenskaber, der har forskellig betydning og relevans for forskellige tider af året. Thor står for opvarmingen af jorden om foråret og den milde forårsregn, og han beskytter mod de ødelæggende kræfter, som uvejr og frost, der kan slå foråret tilbage eller ødelægge frøene, der er lagt i jorden.

– Asatroen er oprindeligt udsprunget af datidens bondesamfund, og derfor er der mange ting i vores moderne tro, der spejler årets gang set fra et bondeperspektiv, siger Jesper Smidth.

Når moderne asatro beder guderne om en god høst, kan der lige så vel være tale om en symbolsk høst: At man har opnået det, man ville og fået det udbytte, man ønskede ud af året.

Her ved vintersolhverv drejer årets gang sig traditionelt om liv eller død. Vintersolhvervet markerer nemlig slutningen på året, og udover spørgsmålet om man havde fået samlet forråd nok til at overleve vinteren, så er der også andre og mere mørke spørgsmål, der trænger sig på. Det er slet ikke sikkert, at solen står op, og der kommer et nyt år igen, forklarer Jesper Smidth.

– Jættekræfterne er stærke ved denne tid på året. Hvis det går helt galt, risikerer vi, at jætterne trænger ud af deres hjemsted i Udgård og ind i Midgård og Asgård. Henholdsvis menneskenes og asernes verden. Hvis de gør det, bryder Ragnarok ud, og verden, som vi kender den, går under. Derfor er det vigtigt at sørge for, at guderne er stærke ved at ofre til dem, så de kan modstå de kaotiske kræfter og sørge for, at det nye år kommer, og solen står op igen, siger han.


Guderne næres ved solhvervsblótet

Som asatro er den centrale rituelle handling blótet – offerceremonien. Den kan foretages mange gange i løbet af året, men de fleste blótlaug i Danmark fokuserer på at mødes fire gange om året. Det er ved sommer- og vintersolhverv og forårs- og efterårsjævndøgn. Et blót kan tage sig ud på flere måder, men visse ting plejer at være en fast del af ritualet. Blótlauget mødes et sted – oftest udendørs – der har en form for symbolsk betydning. Gruppen stiller sig i rundkreds, og ritualet indledes med at vie blótet til en bestemt kraft eller gud. Det kan være Odin, nornerne, jætten Ymer eller noget helt andet. Som gode i det bornholmske blótlaug er det Jesper Smidths opgave at bestemme, hvem blótet skal vies til.

– Vielsen af blótet og hvilke guder, der skal hidkaldes og skåles for, afhænger meget af, hvordan vinteren ser ud. På årets korteste dag, hvor Ragnarok måske står for døren, er det relevant at invitere Odin til blótet. Det kunne også være guden Ull, der er en jagtgud, der står for vinter. Hvis vinteren er meget mild, som den er lige nu, og det er for varmt til, at Ragnarok er på vej (Ragnarok varsles i mytologien af tre års vinter – fimbulvinteren, red.) – så er det måske mere nærliggende at hidkalde nogle af kræfterne for frugtbarhed. For eksempel gudinderne Freja, Idun eller Sif, der kan sikre god høst og velstand i det nye år, siger Jesper Smidth.

– Udover guderne indbyder vi også forfædrene, som traditionelt også betød meget i den gamle tro. Det er deres ord og tanker, som vores tro er baseret på, og det dem, der har gjort os til det, vi alle er i dag, siger han.

Efter alle guder, ånder og kræfter er blevet ordentligt hidkaldt til blótet udbringes en skål i hver af de fire verdenshjørner. Der skåles i mjød, og et drikkehorn plejer normalt at blive rakt rundt i kredsen. I år er den del af ritualet lidt anderledes, for på grund af coronavirus er det selvfølgelig risikabelt at drikke af det samme horn. Derfor har hver deltager sin egen kop, som vedkommende hælder op i.

– Når vi skåler i mjød og drikker, er det ikke for at drikke os fulde eller sådan noget. Mjøden er gudernes drik, og vi ærer dem ved at tage bare en lille tår. Troen handler meget om fællesskabet mellem os, de skabende kræfter, og det der er omkring os af planter, dyr, levende væsener og ånder. Skålen er en sammenknytning af alle de ting og os, siger goden.

En fast del af blótritualet er selve ofringen. I gamle dage ville der her have været tale om dyre- eller måske endda menneskeofringer. Helt så voldsomt går det ikke for sig i den moderne asetro. For hvert årstidsblót ofres nogle ting, som giver mening for den tid på året. Jesper Smidth forklarer, at ved efterårets blót, hvor man traditionelt takker guderne for en god høst for eksempel ofrer korn, frugt eller nødder, som er blevet høstet det år. Ved vintersolhverv handler det om at hilse det nye år og solen velkommen, så der er det ofte ting, der symbolsk kan pege ind i det nye år.

– Det kan for eksempel være blomster, eller ting der lyser op. Noget der minder om sommer. Nogle gange er der nogen, der har haft rav med til blótet. På den måde kan det godt være, blótet ikke altid er helt billigt. Men som nogen i troen sagde engang: en ofring må gerne gøre lidt ondt. Hvis det skal kunne give noget, og have en effekt, så må man gerne kunne mærke det, siger Jesper Smidth.

Både solhverv og juleaften

Vintersolhverv ligger som regel omkring årets korteste dag den 21.-22. december og ligger dermed meget tæt på det, vi kender som den traditionelle, kristne jul. Det er ikke tilfældigt. Historisk set er den kristne jul opstået for at give omvendte, hedenske folkeslag – herunder de nordiske – en kristen grund til at fejre solhvervet. At det lige er Jesu fødsel, som vi fejrer, er altså noget, der kom med kristendommen, men det betyder ikke, at der ikke var midvinterfester før det. Hvordan moderne asatro fejrer jul er forskelligt fra person til person. Nogle dyrker slet ikke den traditionelle jul, men fokuserer udelukkende på solhvervsfesten. Andre vælger at slå de to ting sammen, mens nogle fejrer begge dele.

Hjemme hos Jesper Smidth er han den eneste asatro i familien. Hverken hustruen Katarina eller nogle af Jespers to børn på 17 og 20 år er særligt religiøse. Derfor fejrer familien en ganske almindelig juleaften den 24. december, mens Jesper Smidth blóter med blótlauget ved solhverv.

– Jeg tror, vi er meget almindeligt traditionelle juleaften. Vi går ikke rundt om juletræet og synger julesange. Vi har kun voksne børn i hjemmet, så det er ikke sådan noget, der betyder særligt meget for nogen af os. Vi spiser noget mad, pakker gaver op, sætter os og spiser lidt slik og drikker kaffe. Man kan vel sige, vi har sådan lidt en gammelfar-jul, griner Jesper Smidth.

Det vigtige ved juleaften er ikke så meget, hvem eller hvad, man fejrer, mener han.

– Det, der er det vigtige for mig, er at være sammen med familien. Juleaften står i familiens tegn, mens solhvervsfejringen har den store religiøse betydning. Det er solhvervet, der er det spirituelle nytår. Det er her, man siger tak for året, der er gået, og tager imod det nye år, siger Jesper Smidth.

– På den måde er vinteren også en tid til refleksion for mig. Jeg ser tilbage på det år, de ting, jeg har udrettet eller opnået. Jeg tænker over det nye år, og de ting, der skal ske i det. Om vinteren er der tid og ro til sådan noget. Der er ikke alle de forstyrrende elementer, der er for eksempel om sommeren, hvor man skal alt muligt. Her er bare masser af mørke og fred til at tænke, mens man venter på det nye år, og lysets tilbagevenden.