Petanque skal styrke relationen mellem Valmuens beboere og naboer

Petanque skal styrke relationen mellem Valmuens beboere og naboer
Beboerne i Bofællesskabet Valmuen glæder sig til at kaste endnu flere kugler på deres nye petanquebane. Fra venstre: Annette Due Pedersen, Simon, Mathias Pedersen og Rikke Bak. Foto: Jacob Jepsen
| ABONNENT | 5. JUN 2021 • 17:02
Emilie Jensen
Journalist
| ABONNENT
5. JUN 2021 • 17:02

FRITID

Claus Tychsen har taget riven med de lange metaltænder i hånden. Stribe for stribe arbejder han sig på langs af Bofællesskabet Valmuens nye petanquebane.

– Jeg tror måske, banen er en smule for hård at spille på, siger Claus Tychsen, der er leder af Valmuen, som er et bofællesskab for personer med fysiske- og psykiske udfordringer. Claus Tychsen smiler, for selvom hverken han eller nogle af Valmuens 10 beboere er petanqueeksperter, kan de godt lide at spille. Derfor har Valmuen søgt om at kunne få en petanquebane, som Philipsfonden har doneret penge til. Den skal fredag indvies med flag, balloner og saft.

En af Valmuens beboere er Rikke Bak, der har taget spillets mindste kugle i hånden.

Et kast, og kuglen ligger nu på det grå grus og venter på, at de lidt større og tungere kugler bliver kastet i dens retning.

– Jeg har de røde bolde, siger Rikke Bak, og kaster en af dem afsted. Hun har boet i Valmuen i 23 år.

– Jeg har spillet et stykke tid – bare på nogle andre baner, tilføjer hun, der fremover kun har få meter fra sit hjem ud til baghaven, hvor banen er.

 

– Tanken er at styrke relationen – både mellem beboerne, men også når de har deres familier på besøg, så kan de alle spille

Lene Andersen, ansat, Bofællesskabet Valmuen


Modstandere

Dog kan Rikke Bak ikke være for sikker på en sejr, for ved hendes side, har hun en konkurrent i Mathias Pedersen.

– Jeg har jo gået til bowling før, siger han og mener bestemt, det giver ham en lille fordel, hvad angår kast, selvom det er første gang, han prøver petanque-deciplinen af.

Med en ny bane i baghaven, overvejer I så at udfordre hold udefra?

– Arh, det tror jeg ikke lige umiddelbart, siger Claus Tychsen, der med riven i hånden har stillet sig på sidelinjen af banen og betragter kampen, der er i gang.

På skift kaster først Rikke og så Mathias deres bolde i retning af den lille trækugle, til der ikke er flere bolde at kaste.

– Tjo, det kan da godt være, at vi alligevel skal overveje at finde os en modstander, lyder det fra Claus Tychsen, da han ser, hvordan samtlige kugler har lagt sig meget tæt på 'grisen', som den lille trækugle hedder på petanque-lingo.

Det er Annette Due Pedersen, der skal klippe snoren, når banen skal indvies officielt. En opgave hun har fået, fordi hun har boet i Valmuen flest år, helt præcis 23. Foto: Jacob Jepsen.

Noget at være fælles om

Egentlig har vi tyvstartet lidt, for den officielle indvielse af banen har ikke helt fundet sted endnu, da Tidende besøger Valmuens beboere og personale. Det sker først fredag eftermiddag. Og der skal klippes en snor, i anledningen af den nye aktivitet i haven.

– Det er mig, der skal klippe snoren, siger Annette Due Pedersen, der er trukket i en flot kjole og har taget en festlig hat på hovedet. Hun tilføjer:

– For det er mig, der har boet her længst tid, siger hun og ler.

Og når den fornemme opgave skal udføres og båndet klippes over, er der både inviteret familie og naboer, fortæller Lene Andersen, der arbejder på Valmuen.

– Tanken er at styrke relationen – både mellem beboerne, men også når de har deres familier på besøg, så kan de alle spille, siger hun.

– Og så har vi også inviteret de nærmeste naboer til indvielsen i dag, for dem vil vi også gerne styrke vores relation til, siger Lene Andersen, der håber på, at nogle af naboerne lægger vejen forbi til et spil petanque.

Så god vil jeg også være

Rikke Bak er ved at samle alle banens fire kugler op på én gang for at gøre klar til endnu et spil.

– Nå, nu har jeg vist et problem, siger hun i forsøget på at få alle sølvkuglerne til at balancere i sin favn.

– Vil du være med?, spørger hun.

Et tilbud man hverken kan eller har lyst til at takke nej til. Og mens jeg står blandt Valmuens petanquespillere, drejer Annette Due Pedersen hoved mod mig. Hun har lige sendt et kast afsted, der bliver svært at slå.

– Min kæreste, Jakob, han er ret god til petanque. Han spiller turneringer ovre, siger hun stolt og hendes modstander Rikke Dam indskyder:

– Ja, så god vil jeg også være. Men så skal man også øve sig meget.