Det oplyser formanden for pensionistforeningen, Sven-Erik Sørensen, i en mail til Tidende.
Foreningens medlemmer har fået tilladelse til at besøge fabrikken, mens produktionen kører, så de ved selvsyn kan se, hvad der egentlig foregår i de store haller, fortæller han videre – og spår, at det bliver en spændende eftermiddag, for først er der rundvisning i produktionen, dernæst en fortælling om hele den globale koncern og dens historie og endelig en spørgerunde og en kop kaffe med et stykke kage i fabrikkens kantine.
Og der er nok at fortælle om, eftersom firmaets historie jo starter med Ejner Jensen, der i 1937 grundlagde det som et værksted for malkeudstyr, men i 1954 begyndte Ejner Jensens søn Jørn Munch Jensen at arbejde i firmaet, og han udviklede den første foldemaskine til industrielle vaskerier i 1960.
Derefter begyndte han at markedsføre produktet på verdensplan, hvor firmaet slår sine folder i dag, nu under navnet Jensen-Group.