– Vi har krav på at være med, protesterede spidskandidat Martin Tidsvilde over for vagten, der afviste ham.
– Det er et politisk arrangement. I kan ikke tillade jer at holde en konstituering, uden alle partier er til stede.

Martin Tidsvilde og Henrik A. Bøggild, der begge er vaccinemodstandere, blev afvist i døren af vagten, da de ikke kunne fremvise et coronapas. Foto: Jacob Jepsen
Vagten havde af TV2 Bornholm fået besked på, at coronapas var et uomgængeligt krav. På forhånd havde TV2 Bornholm-direktør Jan Jørgensen orienteret Lavere Skatter og Afgifter, hvis kandidater begge forholder sig meget skeptisk til sygdommen og håndteringen af den, om de gældende regler.