Onsdag lurede gyset bag ethvert gadehjørne

Jakob Nørmark

Journalist

Halloweenløbet i Rønne er blevet en hyggelig efterårstradition, som gøres mulig af dedikerede frivillige i masker og dragter.

Muligheden for at få et gevaldigt chok på sin aftentur rundt i Rønnes små gader er blevet en fast efterårstradition. Uhyggen spreder sig, da mørket falder på, og mens de 600-700 løbere samler sig på Store Torv, gør Viking Atletiks mange frivillige sig klar til at skræmme Halloweenløbets deltagere.

De har udsmykket Amtmandsgårdens mørke have med skumle lys, røg og lydeffekter. På bænkene foran Sct. Nicolai Kirke er et par skeletter blevet sat til rette af en mand, som omhyggeligt placerer løse lemmer omkring siddepladserne.

– Det er bare afrevne fødder, fortæller han, da Tidendes gadereporter kaster blikket på de blodige ankler på fortovet.

Oppe på Vimmelskaftet bakser en kvinde med et lagen med to huller i. Det er et spøgelse, forklarer jeg til min ledsager i klapvognen.

– Ja, hvis det holder med sikkerhedsnålene, bemærker kvinden, der stadig har nogle minutter til at få udklædningen fastgjort.

Der var ikke levnet meget siddeplads ved kirken. Foto: Jakob Nørmark

Et udstyrsstykke

Halloweenløbet er en folkefest, der udvikler sig år for år, fordi atletikklubbens lager af rekvisitter, udklædninger, dukker og røgkanoner vokser. 450 remedier er Viking oppe på, og løberne når ikke at tage mange skridt, før de kommer forbi spooky halloweenpynt eller maskeklædte vejvisere.

På Slippen lusker Døden rundt med en rød lygte i hånden. Et par, der ikke er i løbetøj, drejer intetanende om hjørnet og udstøder et forskrækket gisp, da de pludselig står ansigt til ansigt med en af Vikings cirka 60 frivillige på ruten.

Især foreningens ældre medlemmer i kategorien +70 giver den som zombier, hekse, skeletter og spøgelser ude på brostenene, forklarer en mand, der har trukket en gul vest ud over den sorte skeletdragt. Hans maske, der dækker den øverste halvdel af ansigtet, gør min datter bange.

– Jeg må jo faktisk ikke skræmme, forklarer vejviseren og viser, at hans opgave er at lede løberne ned mod teatret med sit røde flag.

Familier i samlet flok

Kort efter dukker de første løbere op. Vejviseren – med masken tilbage over kinderne - raller indlevende, og Døden gemmer sig i krogene for at overraske børn og voksne. Frontløberne er mellemstore drenge og piger, og senere ankommer forældre gående eller luntende med deres børn på de skæve brosten.

Efter 2,9 kilometer rundt på de små gader i den gamle bydel når løberne, hvoraf mange også er udklædt til begivenheden, tilbage til Store Torv, og omkring klokken 20 er Viking Atletiks slæng af hekse, spøgelser, skeletter og zombier færdige med at sprede uhygge – for i år.

Udklædte vejvisere stod overalt på den kringlede rute.

Med kameraets lange lukketid i gadelampernes spage lys fik løberne et overnaturligt skær. 

Familieportrætter skulle der selvfølgelig tages, inden løbet blev startet på Store Torv klokken 19.10.