Nogle bornholmske skæmtesprog - anden del

I denne uge afslutter vi vores mini-føljeton om bornholmske skæmtesprog.

Som nævnt i sidste uge, er disse eksempler hentet fra en bog om bornholmske skæmtesprog, som vil udkomme til efteråret. Bogen kommer til at indeholde over 400 bornholmske skæmtesprog (eller wellerismer, som de oftere kaldes) anførte på bornholmsk med rigsdansk oversættelse.

Vi lægger ud med fire skæmtesprog, hvor taleren er en dreng:

- “Alt hâr ejn ænna, bâra jâ va mijn forudan”, sâ horrijn, hajn skujlle hâ pryl. [“Alt har en ende, bare jeg var min foruden”, sagde drengen, han skulle have prygl.]

- “De jawnar sai nokk”, sâ horrijn, hajn sjed i boisarna, då hajn re te bys på dæjn gamla mærn. [“Det jævner sig nok”, sagde drengen, han sked i bukserne, da han red til bys på den gamle hoppe.]

- “De kujnne jâ nokk hâ løst te å se”, sâ horrijn, då moern sâ “Fanijn tâ mai!” [“Det kunne jeg nok have lyst til at se”, sagde drengen, da moderen sagde “Fanden tag mig!”]

- “Ded e gammajler skâ”, sâ horrijn, dær va kommed lort på sjâurtegjerajn. [“Det er gammel skade”, sagde drengen, der var kommet lort på den nederste del af skjorten.]

En meget hyppig taler i skæmtesprogene er Fanden – ham møder vi blandt andet i:

- “Dyden i mitten”, sâ Fanijn, hajn sodd mæl to prokkerâtara. [“Dyden i midten”, sagde Fanden, han sad mellem to prokuratorer.]

- “Nâd e bær(e) ijn ijnned”, sâ Fanijn, hajn sovvlada væjlln i sai me möjgreven. [“Noget er bedre end intet”, sagde Fanden, han slubrede vælling i sig med møggreben.]

Også præster og degne kommer til orde:

- “De e sâliare å gje ijn å tâ”, sâ præstijn, hajn stokk denijn en på örad/skrynan. [“Det er saligere at give end at tage”, sagde præsten, han stak degnen en på øret/snotten.]

- “Syjnnen târ jâ på mai, om du târ mai på dai”, sâ præstijn te daian/paian. [“Synden tager jeg på mig, hvis du tager mig på dig”, sagde præsten til husholdersken/tjenestepigen.]

- “De går a hælvede te, så føll då for fanijn me!” sâ denijn te horrana, då di sång te øffröl i kjærkan. [“Det går ad helvede til, så følg da for Fanden med!” sagde degnen til drengene, da de sang til begravelse i kirken.]

Men det vrimler også med andre personer, blandt andet bagere, bønder, skræddere og tyve:

- “De va annra boller ded”, sâ bâgarijn, hajn sjed på unskoddan. [“Det var andre boller det”, sagde bageren, han sked på brødspaden.]

- “Ejn kajn’te forlånga, a jâ ska hâusa alt”, sâ bonijn, hajn hadde forgatt å så râu om fiskjed. [“Man kan ikke forlange, at jeg skal huske alt”, sagde bonden, han havde glemt at så rug om efteråret.]

- “Va loin bâra latin, så kujnne jâ saita præka”, sâ bonijn. [“Var løgn bare latin, så kunne jeg sagtens prædike”, sagde bonden.]

- “De rættar sai nokk (el. De kommer nokk te å passa)”, sâ skreddarijn, hajn hadde syt armana te lommarna. [“Det retter sig nok (elller: Det kommer nok til at passe)”, sagde skrædderen, han havde syet ærmerne til lommerne.]

- “Så begjyjnna vi forfrå”, sâ tjivijn, hajn stâl nyårsmârn. [“Så begynder vi forfra”, sagde tyven, han stjal nytårsmorgen.]

Vi slutter af med fire skæmtesprog, hvor taleren er et dyr:

- “Ajle båder jælpa”, så myggjed, hon pissada i hawed. [“Alle båder (forbedringer) hjælper”, sagde myggen, den pissede i havet.]

- “Fløtt dai!” sâ flâuan te hæstijn, “æjllans trör jâ på dai”. [“Flyt dig!”, sagde fluen til hingsten, “ellers træder jeg på dig”.]

- “De e mæn ejn âuergång”, sâ ræwijn, då di flåde/trokk sjijnned å’jn (eller sjijnna’d ’ijn). [“Det er kun en overgang”, sagde ræven, da de trak skindet af den (eller skindede den).]

- “Jâ troer, a jâ biar lid inu”, sâ ræwijn, hajn sodd fâst i saisen [“Jeg tror, at jeg venter lidt endnu”, sagde ræven, den sad fast i saksen.]

Bâgsian er lavet i samarbejde med Bornholmsk Ordbog – gå på sproglig opdagelse på bornholmskordbog.ku.dk