Motorvej med energi – på jagt efter udenlandske universiteter

Søren Strandman-Møller

Journalist

EU-kommissionens udmelding om Energiø Bornholms betydning giver Baltic Energy Island ekstra ammunition, når det kommer til at tiltrække udenlandske studerende.

Krigen i Ukraine fik priserne på energi til at tage et hop i vejret. Og eftersom de ikke er faldet ned endnu, har energi- og boligkommissær, Dan Jørgensen, udviklet en model, der skal give færre cifre på regningerne for strøm og varme. Han har døbt den energimotorvej, og i store træk handler det om en opgradering af energiinfrastrukturen i EU. Samtidig skal energien være grønnere.

– Vi har brug for mere vedvarende energi - både for at få energipriserne ned og importere mindre fossil energi. Men i dag mister Europa hvert år milliarder af kroner, fordi vores energinet ikke er koblet bedre sammen, siger han til Ritzau.

Der skal være otte energimotorveje i EU, og én af dem skal begynde på Bornholm. Der er energiøen, der skal lægge imaginær asfalt til den motorvej, og kommissæren mener, det vil kunne hjælpe adskillige lande med at få priserne banket ned.

– Et af de projekter er Energiø Bornholm, som vil være en stor fordel for både Danmark og Tyskland, men også resten af landene omkring Østersøen, siger Dan Jørgensen til nyhedsbureauet.

Det budskab har Baltic Energy Islands direktør taget til sig med et bredt smil.

– Det er jeg begejstret for. Det tydeliggør betydningen af Energiø Bornholm, når det bliver udnævnt til at være ét af de otte vigtigste energiprojekter i Europa, siger Søren Møller Christensen.

På jagt efter studerende

Han ser samtidig en afledt effekt, der umiddelbart ikke har noget at gøre med selve energimotorvejen. Mere fokus på Bornholm i energimæssig forstand, gør det lettere at få hul igennem til uddannelsesinstitutioner, hvor et samarbejde kan åbner muligheden for at tiltrække studerende til Bornholm.

– Noget af det, der er virkelig interessant, er, hvilke universiteter, vi kan få med til at engagere sig på Bornholm i Rønne gamle elværk. Der styrker det helt klar vores arbejde på Bornholm, for det giver et stempel i forhold til, hvor vigtig det her projekt er, siger Søren Møller Christensen.

Arbejdet med at skabe en studiemagnet her er allerede begyndt.

– Vi er så småt i gang med universiteter. Ikke kun tyske, men også universiteter rundt i Østersøen, som vi har lidt dialog med i forhold til at være en del af det, der sker. Nu har vi fået Roskilde Universitet med ombord, men vi vil rigtig gerne have nogle udenlandske universiteter til at engagere sig. Det forventer jeg for alvor begynder at ske, når den endelige aftale er underskrevet. Og det forventer jeg sker snart, siger Søren Møller Christensen.

Det tager 10 år

EU-kommissionen har regnet på tallene og er kommet frem til, at den årlige besparelse på energiomkostningerne vil være på 40 milliarder euro om året, hvilket svarer til 300 milliarder danske kroner, hvis det europæiske bliver bedre integreret.

Besparelsen skyldes, at energien kan flyttes hurtigere via de nye energimotorveje til de lande i Europa, der hungrer mest efter energi. Ligesom Rom bliver energimotorveje dog ikke bygget i på én dag.

Ifølge Dan Jørgensen tager det ofte mere end ti år at gennemføre projekter, hvoraf mere end halvdelen af tiden går med at få tilladelse til projektet. Derfor vil han gerne have, at det fremover kun skal tage to år at få tilladelserne på plads for mindre projekter og tre år for de større.

– I dag er halvdelen af alle de projekter, der skal være færdige inden 2030, forsinkede på grund af godkendelser. Derfor skal vi have hurtigere godkendelser både for energinettet, men også for vindmøller, solceller og batterier, siger Dan Jørgensen.

Planen skal være med til at lukke hullerne for den mangel på strøm, som ifølge EU-Kommissionen risikerer at blive markant værre i 2030.