Der var massivt fremmøde, da Teknik og Miljøafdelingen i Bornholms Regionskommune, torsdag eftermiddag havde indkaldt til et såkaldt dialogmøde med naboerne til en tom grund i Listed.
Her har kommunen givet tilladelse til, at der bliver bygget et nyt moderne hus, beklædt med sorte brædder og med sort tagpap på taget.
Beboerne er først og fremmest utilfredse med højden og kuløren på huset, samt at det har tjærepap på taget i stedet for teglsten.
Listedborgerne mener, at byggeriet strider mod den lokale byggeskik og ikke passer ind, og har påpeget det over for kommunen ved både en underskriftsindsamling, klager og læserbreve, og da repræsentanter for Teknik og Miljø stillede op til dialogmøde om byggeriet, fik de klar besked.
Borgerne i Listed er både utilfredse med byggeriet, men ikke mindst med dialogen med kommunen.
Teknik- og Miljø har vurderet, at det planlagte nybyggeri opfylder kravene i den gældende bevarende lokalplan.
Det mener de lokale borgere bestemt ikke, at byggeriet gør.
– Vi er meget skuffede og vrede over den såkaldte borgerinddragelse. Kommunen har simpelthen ikke villet høre på os, sagde borgerforeningens formand, Karen Nørregård.
Læs hele historien i Bornholms Tidende fredag.