Det oplyser Jan Egelund, formand for Lions i Rønne.
Donationen kom i stand efter en henvendelse fra den humanitære organisation AMIS (A More Inklusive Society), der var med til at hjælpe en stor gruppe handicappede ud af Ukraine ved krigens start. Heraf er de fem nævnte unge og deres pædagog indlogeret på Bornholm, hvor de bor tæt på Kulturhuset Vennepunktet i Rønne.
– Her har de gennem et imødekommende personale fået danske venner, og de er visiteret til aktivitets- og beskæftigelsestilbud på henholdsvis Sandemandsgården og Strøby/Skovlyst, oplyser Jan Egelund.
Lions Club donerede 24.500 kroner til de unges tur til festivalen. Lions-medlemmerne har siden besøgt de unge og hørt om deres oplevelser.