Leder: Skal vi ødelægge sunde træer?

LEDER

Det er en interessant og helt nødvendig debat som vandringsmand og pensioneret lastvognsmekaniker Kaj E. Boesen har rejst om Naturstyrelsens håndtering af bornholmske statsskove.

Han er kritisk over den systematiske ødelæggelse af store træer, der bliver gennemsavet og får barken brændt af, så de går hurtigere i forrådnelse.

Kaj E. Boesen mener, at det naturlige ville være, at træerne enten fik lov at stå, eller kunne købes af bornholmske savværk, der i stedet nu må importere træ.

Baggrunden for at der for eksempel står 60-70 skamferede træer i Ravnedalen, der ligger i Slotslyngen på Højlyngsruten er, at regeringen vil have mere uberørt skov. Målet er at fremme biodiversiteten – altså mangfoldigheden af insekter, dyr og planter.

De mange skamferede træer, der kan findes i klynger flere steder i statsskovene på Bornholm, er udtryk for, at Naturstyrelsen så at sige skaber urørt skov ved i den grad at ”røre” ved skoven. Processen hedder på fagsprog at veteranisere – at gøre skoven gammel før tid.

75.000 ha statsskove lagt hen
som urørt skov, vil koste staten 6,75-7
mia. kroner i manglende indtægter.

Spørgsmålet er ikke mindst: Er overgrebene på træerne overhovedet nødvendige og fornuftige?

Lad os starte med pengene. Niels Juhl Bundgaard Jensen, der som skovtaxator har været ansvarlig for planlægningen af statsskovene ud fra et økonomisk perspektiv, har kritiseret strategien om mere urørt skov.

For det første mener han slet ikke, der er dokumentation for, at biodiversiteten trues af den måde statsskovene normalt driftes på. For det andet mener han ikke, at urørt skov øger biodiversiteten nævneværdigt.

Dertil kommer, pointerer han, at 75.000 ha statsskove lagt hen som urørt skov, vil koste staten 6,75-7 mia. kroner i manglende indtægter.

”Der er vist ingen tvivl om, at vedtagelsen af udlægning af urørt skov i det omfang er rigtigt skidt for både økonomi og beskæftigelse,” konkluderer han.

Samtidigt har Niels Juhl Bundgaard Jensen beregnet, at urørt skov betyder en markant stigning i udledningen af CO2 fra forrådnelsesprocessen, hvorimod levende træer binder CO2, pointerer han. CO2-udledningen svarer til 3,75 millioner menneskers årlige udledning gennem forbrug, mener han.

Naturstyrelsen Bornholm er åbne og ærlige i deres reaktion på kritikken og tvivlen.

– Det ser voldsomt ud de første år, og det er givet også det, din vandregæst har reageret på. Og hvis man ikke kender baggrunden eller er enig i prioriteringen, kan man mene, at der er tale om hærværk, som det lyder fra naturformidler Georg Ask Marker.

Der ligger en spændende debat, der kan opsummeres således:

– Skal ønsket om mere urørt skov betyde, at vi skamferer sunde træer?

– Har vi en reel udfordring med biodiversitet i produktionsskov – og øger urørt skov i så fald biodiversiteten?

– Er projektet syv milliarder kroner værd?

– Er hensynet til en mangfoldighed af insekter og planter vigtigere end den klimadagsorden som CO2-udledningen er en central del af?