Krigen sendte dem hertil - nu vil de blive

Olivia Emma Espersen

Journalist

Flere hundrede ukrainske flygtninge er kommet til Bornholm siden krigens start. De fleste klarer sig godt, men der er også nogle udfordringer, lyder det fra lokal foreningsmand.

For fire år siden blev Ukraine invaderet af Rusland. Krigen har sendt millioner af ukrainere på flugt.

I dag bor over 300 ukrainske flygtninge på Bornholm. Det fortæller Ralf Marcoux Skovgaard fra Foreningen Bornholm hjælper ukrainske flygtninge.

Foreningen blev etableret kort efter Ruslands fuldskalainvasion 24. februar 2022 og hjælper ukrainere på Bornholm med alle praktiske spørgsmål i mødet med det danske system.

Ifølge en analyse fra Rockwool Fonden og Københavns Universitet ønsker 76 procent af ukrainere i Danmark at blive boende, selv hvis krigen ikke længere skulle udgøre en trussel i deres hjemby.

Ralf Marcoux Skovgaard er hurtigt til at svare ”ja” til, at det efter hans overbevisning også gør sig gældende for de ukrainske flygtninge her på Bornholm.

– Jeg tror endda, tallet er højere, siger han.

– Dem, der kom oprindeligt, har det faktisk rigtig godt. De har integreret sig på fornem vis, og langt de fleste er i arbejde og tjener deres egne penge. Den overvejende del af dem, der kan, er i arbejde, siger han.

Der er dog forskel på, hvordan de forskellige grupper klarer sig.

De fleste trives

Ralf Marcoux Skovgaard fortæller, at flere har ændret holdning til at blive i Danmark, efter de er faldet til på øen.

En af dem, der var meget fast besluttet på at skulle hjem igen, var faktisk den første til at købe et hus her, siger han.

Men der findes stadig nogle udfordringer.

– Der er nogle udfordringer med mistrivsel blandt de ukrainske skolebørn. Jeg har på fornemmelsen, at det også er gældende for de ukrainske børn her på Bornholm, siger han og tilføjer:

– Måske ikke i samme grad som andre steder i landet.

En ny undersøgelse fra Børns Vilkår viser, at en markant større andel af ukrainske elever fra 4. til 9.klasse mistrives sammenlignet med andre elever i folkeskolen.

Næsten hver fjerde ukrainske elev i undersøgelsen giver udtryk for mistrivsel, mens det samme kun gælder for hver syvende af andre udskolingselever.

Ifølge Ralf Marcoux Skovgaard er der dog ikke tale om et generelt problem på Bornholm, men snarere om enkelte børn med udfordringer.

En ny gruppe kommer hertil

I krigens første år var det primært mødre med børn og nogle enkelte sårede mænd, der kom til Bornholm, fortæller Ralf Marcoux Skovgaard.

– Dem, der er kommet siden, er nogle lidt andre grupper, siger han.

På det seneste er det især unge mænd, der er ankommet. Det skyldes en ændret ukrainsk lovgivning, som tillader mænd i alderen 18 til 22 år at rejse ud af landet.

Tidligere havde unge mænd udrejseforbud for at sikre, at de stod til rådighed for militæret, når de blev lidt ældre.

– Ligesom vores egne unge mænd har de behov for social kontakt for at trives, og de har ikke helt den samme kontakt, fordi de bliver spredt så meget. Så vi har en opgave med at få dem samlet. Det arbejde har vi med i vores forening, siger Ralf Marcoux Skovgaard.

Overordnet er hans vurdering dog klar:

– Det er min fornemmelse, at ukrainerne her på Bornholm er nogle af dem, der har det bedst i Danmark, siger han og fortsætter:

– Bornholm har i mange år været gode til at tage imod flygtninge og er gode til at integrere flygtninge i det bornholmske samfund. Det er ikke helt tilfældet andre steder i Danmark.

Jo større byerne er, desto større bliver udfordringerne med integration, mener Ralf Marcoux Skovgaard.

I mindre samfund som Bornholm oplever han derimod, at integrationen fungerer bedre.