Hjemløs: Hvor skal der nu fejres juleaften?

Sarah Thun Kristensen

Journalist

Da kommunen solgte Fritidshuset i Nexø, måtte Øens Venner rømme deres faste lokale. Det betyder, at foreningen nu er på jagt efter nye lokaler, hvor man kan føle sig hjemme og skabe gode, faste rammer for deres medlemmer.

Der er ingen rødvin på bordet, når Øens Venner fejrer juleaften.

Det gør de ligesom mange andre den 24. december. Her forventer foreningen, at der bliver fuldt hus med 60 deltagere til festen som de seneste år har fundet sted i Fritidshuset, hvor foreningen har holdt til.

I år bliver det i Skibet, som er ejet af Nexø Frikirke, men det er altså ikke på grund af de kristne ritualer og skikke, at der ikke serveres rødvin ved julebordet.

– Alle skal kunne være med, og derfor er der ingen alkohol involveret på noget tidspunkt. Vi vil gerne tilbyde et fællesskab der også er for dem, der er kommet ud af et misbrug, så de ikke skal sidde derhjemme, fortæller Birthe Julin.

Hun er med i bestyrelsen for foreningen Øens Venner, som har omkring 100 medlemmer.

Foreningen holder til i Nexø, og den ønsker at være et tilbud om fællesskab til dem, der har brug og lyst til at være med i sådan et, og de er helt uafhængige af både politik, religion og behandlingsformer.

– Det accepterer kirken fuldt ud, for de kan også se, at vi har fat i nogle mennesker, som aldrig ville komme i kirken - bare fordi kirken er kirke, og mange er jo lidt kirkeforskrækkede.

I løbet af ugen kan man deltage i planlagte aktiviteter som gåture, strikkeklub, mandefællesskab, fællesspisning, og hvad der ellers dukker op løbende.

Kunne få et skab

Oprindeligt startede foreningen med adresse på Aasen, herefter fik de lov til at låne lokaler i Skibet, og for nogle år siden fik foreningen så af kommunen stillet lokaler til rådighed i Fritidshuset i Nexø, som på daværende tidspunkt var kommunens ejendom.

Huset er imidlertid blevet solgt til Foreningen Fritidshuset nu - til stor jubel for mange. Men for Øens Venner har det betydet, at foreningen atter er hjemløs.

– Hvis vi skal sige det pænt, så har der været lidt samarbejdsvanskeligheder. Det var der faktisk hele vejen igennem, for vi var aldrig helt på samme bølgelængde, fortæller Birthe Julin ærligt.

Gennem de seneste år har foreningen nemlig haft lokalerne, hvor den nye fritidsklub i dag holder til.

– Men nu er huset jo blevet solgt, og det skal til at være en virksomhed, hvor de gerne vil bestemme over alle lokalerne, forklarer Birthe Julin.

Med de nye rammer skulle foreningen pludselig give besked om hvor mange de blev på forhånd, og de ville ikke få det samme lokale fra gang til gang.

– Men vi ved ikke, hvor mange vi bliver, og vi har nogle borgere, som ville have lidt svært ved at blive flyttet rundt i huset. De kan godt lide at vide, hvad de kan forvente, og at deres strikketøj ligger klar, hvor de forlod det, smiler hun.

– Vi vil gerne lave en klub, hvor man kan mødes og spise frokost sammen hver dag, men i Fritidshuset skal man give besked om det, hvis man skal bruge køkkenet, og så skal man leje køkkenet i perioden.

I Fritidshuset kunne de få et skab, hvor de kunne opbevare deres ting fra gang til gang, men det er slet ikke nok, forklarer Birthe Julin.

Frie på markedet

Birthe Julin ved godt, at det har været en lang proces mellem Fritidshuset og kommunen, og at det formentlig er det, der har smittet af på samarbejdet mellem Fritidshuset og Øens Venner også.

Det har været svært for foreningen at føle sig hjemme og at tage det ejerskab, de egentlig har ønsket at tage over lokalerne, som de ellers har været glade for.

– Men problemet var hele tiden, at vi ikke kunne gå i gang med at renovere lokalerne, for hvem skulle betale for hvad. Var det os, kommunen eller Fritidshuset? Det har været frustrerende, at vi ikke kunne finde ud af, om vi var købt eller solgt i den salgsproces.

– Vi vil jo gerne være en slags familie for nogle mennesker, der ikke har en selv, og så nytter det ikke noget med et industrikøkken. Det skal være noget, man kender hjemmefra, og i nogle omgivelser, hvor vi kan få tingene til at fungere. Men skulle vi sætte et helt nyt køkken op og så måske blive smidt ud, hvis huset blev solgt, spørger hun retorisk.

Hun fortæller imidlertid, at foreningen søgte fondsmidler og fik penge til renovering og til at få dækket VVS-udgifterne i forbindelse med istandsættelse af lokaler og installering af nyt køkken.

– Men der var altid nogle forhindringer, som kom ind, og så måtte vi lige vente, forklarer hun.

– Vi nåede aldrig til enighed, og da vi skulle flytte, fik vi at vide, at vi jo heller ikke havde gjort noget ved lokalerne.

Foreningen er midlertidigt hos Nexø Frikirke, men også dér er pladsen begrænset.

– Så vi er frie på markedet. Eller hjemløse, som man siger.

Har været ærlig

Rebecca Marx Bendixen er formand i Foreningen Fritidshuset, og hun er trist over, hvis Øens Venner føler, at foreningen er blevet smidt ud af Fritidshuset.

– De valgte selv, at den løsning, vi kunne tilbyde, ikke passede til deres behov, og derfor ville de hellere finde et andet sted at være, forklarer hun.

Hun understreger også, at foreningen allerede ved indgåelsen af aftalen med kommunen var informeret om, at aftalen kun var gældende frem til eventuelt salg, og det er hendes oplevelse, at man i Foreningen Fritidshuset har gjort, hvad man kunne for at støtte op om Øens Venner.

– Faktum er bare, at vi jo nu er ejere af et hus der skal vedligeholdes. Der skal betales for forbrug, lønninger og så videre. Og dette vil jo afspejle sig i den pris, man skal betale for at være i de pågældende lokaler, forklarer hun.

Hun mener desuden, at man fra Fritidshusets side hele tiden har været åben og ærlig omkring, at Øens Venner ikke ville kunne få et fast lokale. Derfor håber hun det bedste for foreningen - også selvom det ikke bliver i Fritidshuset.

– Jeg ønsker for Øens Venner, at de får deres eget sted, hvor de kan finde ro. Det ville klart være det bedste for deres sårbare medlemmer. Jeg håber, det lykkes for dem.

Overvejer at købe

I foreningen leder de altså nu med lys og lygte efter et sted, hvor de kan føle ejerskab, gøre sig det komfortabelt og føle sig hjemme.

Og det er faktisk kommet så vidt, at de også har overvejet, om man kan købe noget, men heller ikke den løsning kommer uden komplikationer.

– Men hvem i foreningen er det så, der ejer det. Hvem skal skovle sne, lave vandrør, når de sprænger og tage sig af alle de der driftsmæssige ting. Er vi gearet til det, når vi bare er en lille forening, der rigtig gerne vil have fokus på nogle andre ting?

Derfor er de kommet frem til, at det ikke er en optimal løsning at købe noget. De vil gerne leje sig ind et sted, som de kan gøre til deres eget.

– Vi vil gerne gøre lokalet til en tryg ramme, og vi vil også gerne hjælpe med drift og vedligehold, men det bliver hurtigt en stor opgave for os, for vores medlemmer er jo oppe i årene, og mange er ressourcesvage.

Der er allerede solgt godt af billetterne til juleaften, og Birthe Julin tror på, at en løsning snart viser sig.