Her er reserven, der skal redde øen i mørket

Frida Flinch

Journalist

Fire store dieseldrevne motorer sættes i sving, når søkablet svigter. Maskinerne fra 70'erne skal dog snart skiftes ud med nyere modeller.

På Beofs matrikel står fire store, gule dieseldrevet skibsmotorer, der skal fungere som Bornholms nødgeneratorer.

De maskiner er det første, der skal styr på, hvis der sker en strømafbrydelse, som man oplevede det onsdag formiddag.

– Det første, der sker, er, at vi får dem her gjort klar til at gå på nettet, hvis der er behov for det. Det sker inden for 20 minutter, fortæller Julius Kofoed, der er afdelingschef for Kommerciel Infrastruktur i Beof, mens han peger på de gule monstrumer bag ham.

Når det er gjort, står Beof i venteposition.

– Vi venter på meldingerne, om det bliver os, der skal producere strøm ud på øen, eller kan man få søkablet i gang igen.

Da det onsdag blev tydeligt, at søkablet ikke var blevet beskadiget, og at det ville være muligt at koble bornholmerne på igen, var reserveforsyningen ikke længere aktuel.

– Vores rolle som strømproducent i reserveforsyningen var ikke relevant lige der. Men vi holder os selvfølgelig i beredskab, når vi har en situation som i går, siger Julius Kofoed.

Dagen derpå er det en tilfreds afdelingschef, der viser reserveforsyningen frem.

– Grundlæggende synes vi, at vi blev betrygget i, at processerne er klar, når det rammer. Når det er sagt, skal man altid evaluere, når der har været sådan skarp situation, siger han.

Bliver testet løbende

Det er ikke ofte, at bornholnerne oplever en strømafbrydelse, hvor der er tale om nødgeneratorer, men det er anderledes for Beof. Funktionen som reserveforsyner betyder nemlig, at de flere gange om året skal lade som om, at der er strømsvigt på hele øen.

– Vi har fire enheder, der indgår i reserveforsyningskontrakten, og de bliver testet et par gange om året af Energinet. Der ringer de simpelthen uvarslet og siger: "Vil I lige vise os, at I kan levere den mængde strøm, som I har skrevet i kontrakten, at de her enheder kan levere?"

Derudover "motionerer" de også de fire gule skibsmotorere løbende for at sikre, at de fungerer, som de skal, fortæller Julius Kofoed.

Hvis der sker en strømafbrydelse, hvor søkablet bliver revet over, er det Beofs nødgeneratorer, der skal i spil. Og her er aftalen med Energinet, at Beof inden for seks timer skal kunne levere strøm.

– Vi skal levere så længe, der er behov for det.

– Grundlæggende kan man sige, at vi skal kunne levere helt op til 55 megawatt i den her reserveforsyningskontrakt. Der er kun 20 megawatt her, så vi skal have gang i nogle af vores andre aktiver også for at kunne levere det fulde behov. Man vil starte op her, begynde at få noget strøm ud og langsomt fase noget mere kapacitet ind og få dækket hele øen. Det er her, at vi har op til seks timer, men man vil typisk kunne gøre det hurtigere.

Gamle maskiner skal skiftes ud

De fire dieseldrevne motorer, der fylder det meste af rummet, er af ældre dato, mere præcist fra slut 60'erne og start 70'erne. Derfor ligger det også i planerne, at de fire gamle maskiner snart skal skftes ud.

– Det kigger vi på, om det ikke er ved at være tid.

Hos Beof har man dog været i en venteposition i forhold til, hvordan energiøen kommer til at påvirke den lokale reserveforsyning.

– Ud fra hvad vi hører, er der tidligst energiødrift i 2036, og hvis vi skal kunne stå på mål for forsyningssikkerheden i 10 år frem, så mener vi, at det er ved at være tid til at overveje at investere i noget nyt grej.

Hvad er det for noget grej, man vil investere i?

– Det er i udgangspunktet nogle maskiner, der kan noget af det samme. Det skal være noget, man kan styre. Det er svært at have en reserveforsyning, der er baseret på vind og sol, fordi man skal simpelthen have noget stabilt. Men det er også vigtigt at sige, at hvis vi køber nogle dieselmaskiner i dag, vil vi også kunne købe nogle maskiner med langt højere effektivitet. Det vil også være nogle maskiner, der renser udledninger bedre. Man vil kunne sænke miljøbelastningen.

– Men i bund og grund er det primære sigte med de her maskiner forsyningssikkerheden, når der en sjælden gang imellem sker noget med søkablet. Derfor skal man finde en balance i hensynet mellem miljø, økonomi og forsyningssikkerhed, forklarer han.

Arbejder på ny kontrakt

Claus Andersen, der administrerende direktør i Beof, har tidligere udtalt til Tidende, at selskabet er i gang med at udarbejde en ny kontrakt om reserveforsyning med Energinet, der skal løbe fra 2027 til 2031. Julius Kofoed bekræfter, at det er situationen på nuværende tidspunkt.

– Grundlæggende er planen, at det i de første par år skal køre videre, som det er nu. Men det er også rigtigt, at vi i de her snakke med Energinet har en samtale omkring investeringsbehovene.

Her henviser han til investeringer i nogle nye maskiner.

– Der er også en anerkendelse af, at det er nogle maskiner, der har kørt i lang tid. Der er en forståelse for, at hvis man skal kigge 10 år eller mere frem, så er der et behov, der skal løses og håndteres. Det sidder vi og har nogle konstruktive drøftelser med dem om, hvordan vi kan skabe rammer, hvor det også er muligt at investere i den periode, vi går ind i.

Hvem skal betale for det?

– Det er en vigtig pointe. Det er netop ikke en regning, der lander hos bornholmerne alene. Det er en aftale, vi har med Energinet, som er statens selsskab, der har det overordnede ansvar for elforsyningen. Det er en kontrakt med dem, og derfor vil det også være i aftale med dem, at man får dækket omkostningerne for en investering.

Julius Kofoed påpeger dog også, at der endnu ikke er noget at klage over i forhold til de gamle maskiner på nuværende tidspunkt.

– De leverer, når de skal, og det står vi 100 procent på mål for, siger han.