For lidt personale og penge kan hindre kommunens nye frihed

Alle landets kommuner vil i år blive tilbudt at sætte skoler, daginstitutioner og ældrepleje fri af langt de fleste love. Men mere end love er det mangel på personale og ressourcer, der holder kommunen tilbage, siger viceborgmester Morten Riis.

Spring og fald ned på næsten alle love og regler. Og skab den folkeskole, den ældrepleje eller de daginstitutioner, som I har lyst til og passer jer bedst.

Det tilbud gav statsminister Mette Frederiksen (S) i oktober forrige år til syv af landets kommuner. I det nye år vil alle landets kommuner få det samme tilbud, sagde statsministeren så lørdag i sin nytårstale.

Men på Bornholm er jubelen behersket. Borgmester Jacob Trøst (K) vil først gerne se noget mere håndfast fra regeringen. Og hos partierne bag den nye borgmester siger viceborgmester Morten Riis (EL), at kommunen mangler arbejdskraft og penge mere end frihed fra love og regler – mens gruppeformand Linda Kofoed Persson (DF) i første omgang mest ser Mette Frederiksens træk som noget, der kan bremse ideer, som man allerede var på bvej med af sig selv.

– Lovgivningen kommer ikke i morgen, så vi vil gerne se noget mere konkret fra regeringen, så vi ved, hvad vi har at rette os efter, siger Jacob Trøst.

– Vi har været inde på noget af det i valgkampen. For eksempel omkring at få mere selvstyrende hold i ældreplejen. Her er der allerede et stykke arbejde i gang i kommunen, og jeg ser udspillet her som en bekræftelse på, at vi er på vej i den rigtige retning, siger han.

EL: Problemet er et andet

Morten Riis er den mest forbeholdne af de tre centrale bornholmske politikere.

– Det er ikke sådan, at jeg ikke kan få armene ned over det, siger han.

– Nogle af vores største udfordringer er, at vi mangler personale og nogle gange også økonomien til at ansætte personale. Det kan godt være, at loven nogle gange er problemet, men det er altså ikke vores største problem. Men det er måske noget med, at man som lovgiver tænker, at der skal en ny lov til, siger Morten Riis.

– Hvis vi nu tager vores dagtilbud, hvad er så vores største udfordring? Det er økonomien til at ansætte det personale, der skal til for at nå op på minimumsnormeringerne

– I coronaperioderne har vi haft udegrupper og små grupper af børn i vores daginstitutioner. Det er den virkelighed man gerne vil tilbage til, men at komme det er jo ikke et spørgsmål om lovgivning. Det er et spørgsmål om, at vi mangler økonomien til at gøre det for, siger Morten Riis.

Situationen er den samme på skolerne, mener Morten Riis, der har siddet otte år i børne- og skoleudvalget og netop er gået i gang med sin anden periode som formand.

– Det er det samme i folkeskolerne. Aarhus har NEST-klasser på 20-21 elever til børn med specielle behov. Det ville jeg også gerne gøre, men problemet er at finde økonomien til at gøre det for, siger han.

– At have mere frihed som kommune kunne være interessant på nogle andre områder. For eksempel omkring ønsker om at udvide svinebesætninger, som er et område, hvor vi i dag ikke har nogen hjemmel til at gøre noget som kommune, siger Morten Riis.

DF fascineret af Viborg

Hos Dansk Folkeparti konstaterer Linda Kofoed Persson lidt tørt, at det mest interessante ville være at blive fri for noget, som kommunerne næppe går fri af: Anlægsloftet – den årlige ramme, som landets 98 kommuner samlet har til at bygge og renovere for.

Kommunerne kritiserer hvert år anlægsloftet for at stå i vejen for at kunne forbedre bygninger og anlæg. Skiftende regeringer har dog holdt fast i anlægsloftet som et værn mod, at økonomien bliver overophedet.

– Det bliver jo spændende, særligt hvis de også vil give slip på anlægsloftet, siger Linda Kofoed Persson, der også er irriteret over, at kommunernes tilbud om udstrakt frihed kan komme til at forsinke bornholmske initiativer, der ellers var på vej.

– Én ting er at give slip på love og regler i ældreplejen, men lige nu synes jeg, at vi bliver bremset lidt. Vi ville selv til at kigge på at få mindre dokumentation i ældreplejen, men det bremser Mette Frederiksen jo lidt nu, siger hun.

– Der er jo ingen grund til, at vi kigger på at få mindre dokumentation i ældreplejen, hvis det så er noget helt andet hun kommer med om seks måneder. Så vi appellerer da til regeringen om at komme i gang, så det ikke mest bliver til en forhalingsproces, siger Linda Kofoed Persson.

DF-lederen får selv jævnlige beretninger fra en af de syv kommuner, som regeringen først satte fri for love og regler for enten folkeskolen, daginstitutionerne eller ældreplejen. Nemlig fra Viborg, der forrige år fik sat ældreplejen fri.

– Jeg har en søster, der arbejder i ældreplejen i Viborg. Jeg er meget fascineret af, hvad hun fortæller, for hun siger, at hun sætter meget mere pris på sit arbejde nu, siger Linda Kofoed Persson.

– Min søster og hendes kolleger kommer ud til færre borgere nu, og fru Hansen kan have behov for, at hjemmeplejeren lige sætter sig ned og snakker, mens hr. Jensen måske siger, at han får besøg i dag, så det faktisk ikke er så godt, at hjemmeplejen kommer lige den dag, siger hun.

– Min søster virker til at have fået meget mere arbejdsglæde ved at have fået frihed under ansvar. Vi har så dygtige medarbejdere, og dem vil jeg gerne give den samme mulighed.

Kommunerne slippes fri

Alle landets kommuner vil i det nye år blive tilbudt at blive sat fri af næsten af statens love og regler for folkeskolen, ældreplejen og daginstitutionerne. Det oplyste statsminister Mette Frederiksen i sin nytårstale.

På den måde følger regeringen op på et forsøg, som den satte i søen i oktober 2020. Her fortalte Mette Frederiksen i sin åbningstale til Folketinget, at i alt syv kommuner som forsøg vil få udstrakt frihed på hver sit af de tre store kommunale velfærdsområder.

De syv kommuner er Holbæk og Esbjerg (folkeskolen), Viborg, Middelfart og Langeland (ældreplejen) samt Helsingør og Rebild (daginstitutionerne).

Forsøgene i de syv kommuner varer indtil 2023.