Fire skoler med små klasser koster kommunekassen 2,4 millioner kroner

Regionskommunens pulje til skoler med mange små klasser er på 1,5 millioner kroner, men årets udgift bliver næsten 4 millioner, og så skal kommunekassen dække resten. Kommunens servicedirektør foreslår nu at ændre reglerne, så kommunen kun skal kompensere skoler med mange små klasser for en del af ekstraudgiften.

Mange små klasser på fire bornholmske folkeskoler kommer i år til at trække næsten 2,4 millioner kroner ud af kommunekassen.

Det viser en oversigt over det forventede træk på kommunens pulje til skoler med færre end 21 elever i gennemsnit pr. klasse, som det nye børne- og skoleudvalg behandler på sit første møde tirsdag.

Årets ekstraudgift får samtidig kommunens servicedirektør Trine Dorow til at anbefale det nye børne- og skoleudvalg at ændre spillereglerne for puljen, så der hvert år kun vil være 1,5 millioner kroner til rådighed – uden nogen mulighed for, at skoler med små klasser kommer til at koste kommunekassen mere end det beløb.

Hvis politikerne vælger at gå den vej, vil det betyde, at skoler med mange små klasser bliver svækket økonomisk, fordi de ikke som nu vil blive fuldt kompenseret for de ekstra udgifter, som små klasser fører med sig, men kun vil få et tilskud til ekstraudgiften.

Trine Dorow lægger desuden tre andre muligheder frem for børne- og skoleudvalget: At fortsætte puljen med de samme regler som hidtil. At nedlægge puljen igen – og at bevare puljen, men stramme kravene til at få penge udbetalt fra den, så skolerne vil skulle have under enten 20 eller 19 elever pr. klasse i gennemsnit for at få udbetalt penge fra puljen.

Hvor kun to skoler modtog penge fra puljen sidste år, kommer fire skoler til at gøre det i år. Hans Rømer Skolen i Aakirkeby ligger til godt 1,7 millioner kroner, Kongeskærskolen i Allinge og Åvangsskolen i Rønne begge til lige under en million og Søndermarksskolen i Rønne til 225.000 kroner.

Tilsammen giver det lige under 3,9 millioner kroner. Og da puljen til skoler med mange små klasser kun rummer 1,5 millioner kroner om året, kommer kommunekassen nu til at dække resten: En uforudset ekstra udgift på næsten 2,4 millioner kroner.

Bukserne holdt sidste år

Puljen til skoler med færre end 21 elever pr. klasse blev oprettet som en del af sidste års kommunebudget. Puljen på 1,5 millioner kroner pr. år blev indrettet sådan, at kommunekassen skulle dække resten i de år, hvor skolernes samlede ekstraudgift til små klasser er højere end de 1,5 millioner kroner.

En skole er berettiget til penge fra puljen, når dens samlede elevtal er under 21 elever pr. klasse. Skolerne bliver derimod ikke kompenseret, fordi en eller flere klasser har færre end 21 elever.

Det indbragte sidste år Hans Rømer Skolen godt 1,1 million kroner ekstra fra kommunen. Åvangsskolen modtog godt 222.000 kroner. Den samlede udgift på godt 1,3 million kroner betød, at hele puljen ikke blev brugt, men at lige under 200.000 kroner bliver lagt tilbage i kommunekassen.

Når skolerne får flere små klasser i år, skyldes det blandt andet, at kommunalbestyrelsen i december forrige år ændrede skoledistrikterne, så en del af Hans Rømer Skolens hidtidige distrikt blev overført til Kongeskærskolen.

Før skoledistrikterne blev ændret, advarede kommunens administration om, at begge skoler på den måde lettere ville kunne få årgange med enten én stor klasse eller to meget små. Netop det er i dette skoleår sket på Kongeskærskolen, hvor både 3. og 4. årgang er blevet delt i to klasser, fordi elevtallet kom til at overstige de højest tilladte 28 elever pr. klasse på begge klassetrin.

Tikkende tombe hvert år

Regionskommunens ledelse har aldrig været begejstret for de spilleregler, der i dag knytter sig til puljen til skoler med få elever pr. klasse.

I sin nuværende form er puljen hvert år en mulig bombe under kommunekassen, fordi man først ved skoleårets start vil vide, hvor meget puljen vil koste kommunen det år – og fordi den tidligere kommunalbestyrelse vedtog, at skoler med mange små klasser skal kompenseres fuldt ud ved, at kommunekassen altid betaler den ekstraudgift, der måtte ligge ud over de 1,5 millioner kroner, der hvert år er i puljen.

De synspunkter gentager servicedirektør Trine Dorow nu igen over for det nye børne- og skoleudvalg, der får muligheden for at bevare puljen i uændret form præsenteret således:

"Modellen rummer i sin nuværende form potentiale for væsentlige svingninger og er i modstrid med kommunens generelle udgiftsfordeling, da den svækker kommunens muligheder for økonomisk styring. Såfremt puljen bevares i sin nuværende form som en ikke-overførbar bevilling, vil det fortsat være vanskeligt at vide, hvor stort forbruget på puljen vil være forud for elevtallene pr. 5. september i indeværende budgetår."

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra børne- og skoleudvalgets formand Morten Riis (EL).