Et område velsignet med storslået natur

I gamle dage var Rø Sogn kendt for at have øens magreste og mest klippefyldte avlsjord. Til gengæld er området vedsignet med storslået natur, hvis skønhed giver grobund for turistmæssig udvikling. For eksempel den store golfbane.

Men allerede tidligt tiltrak den karakteristiske kyststrækning med Helligdomsklipperne og ”kilden” nedenfor det nuværende kunstmuseum folk langvejs fra. Oppe på kanten nord for klippen byggedes i middelalderen et kapel, som blev indviet til Den hellige Trefoldighed.

Ved kildemarkederne sankthansaften kunne det gå vildt for sig. I 1684 bekendte en ung pige, at hun var blevet voldtaget i buskadset. Og to år efter skriver Rø-præsten, at »Korn og Kærne bliver i Rø Sogn meget opædt og Engene nedtraadte af Folks Vogne og Heste, som Sankt Hans Aften findes ved Kilden.”

Elverskaller

I dalen syd for kapellet var der et »alter«, hvor man helt op til 1624 satte små kors med offergaver til de magter, der herskede over Helligdommen, kilden og klippeovnene. Til kildens ånder ofrede man hår fra syge mennesker, og dyr, tøjstykker og lignende, fortælles det i artiklen.

For at vandet skulle have nogen virkning, skulle det drikkes af et nyfødt barns knæskal eller en såkaldt elverskal, en slags udhulet, femkantet benplade, der kunne rumme en teskefuld vand.

Sådanne drikkeskåle er der fundet mange af i fylddynger. Men historikeren M. K. Zahrtmann fik en gang en sådan skål til undersøgelse. Den viste sig at være en halshvirvelplade fra et føl.

Fup og svindel

Også vandet i ”kilden” var svindel. At det ikke var ferskvand, bevidner blandt andet købmand Jochum Ancher Bohn fra Svaneke, som i 1806 besøgte kilden og fortalte, at han »intet Kildevæld kunne se i Klippen«. Dette bekræftedes af en kone, som boede på Helligdomsgaarden.

Hun fortalte nemlig, at hvis ikke havet kunne fylde kilden, så måtte hun med en spand fylde denne med havvand sankthansaften. For dette arbejde fik hun en del af de penge, der blev kastet i kilden.

Men hvor om alting er, så ebbede kildemarkedet ud i løbet af det attende århundrede. Kilden tabte sin kraft – brændevin var bedre. I 1806 var Rø fattigvæsens indtægt kun 26 skilling. Og de følgende år 57 og 126 skilling.

Sådan tog kunstmuseets forgænger Hotel Helligdommen sig ud, hvor der fra restauranten – i modsætning til kunstmuseets – var en storslået udsigt til himmel og hav.

Turismen

Men den bemærkelsesværdige kystlokalitet tog igen et opsving besøgsmæssigt fra midten af 1800-tallet, da den spirende turisme igen gjorde Helligdomsklipperne til en attraktion.

Klipperne blev af den romantiske naturopfattelse gjort til en seværdighed, hvis skønhed i beskrivelser hyppigt blev sammenlignet med Capri. Og Røs jernbanestation hed da også de første år Helligdommen.

Og Helligdomsgaarden, hvor konen i sin tid blev betalt for at hælde havvand på kilden, voksede efterhånden til at blive et særdeles søgt hotel – samtidig med at landbrugsdriften fortsattes. Først omkring 1990 blev hotellet revet ned for at give plads for Bornholms Kunstmuseum.